Susling om frivillighed og stress
Jeg er blevet spurgt, om jeg vil lave noget frivilligt arbejde for en velgørende organisation i en periode. De glæder sig meget til, jeg starter hos dem og har meldt ud i bestyrelsen, at nu får de en person ind, der kan opgradere deres kommunikation. Og det er jo altsammen meget godt. Det er rart at føle sig værdsat og at der er nogen, der synes, at jeg er dybt professionel.
Det jeg så ikke kan forstå, det er det stressanfald, jeg blev ramt af i sidste uge. Det syrnede og boblede rundt i min krop og mit hovede blev helt rundforvirret. Alt inde i mig skreg:"Nej, nej, nej. Jeg vil ikke. Jeg hader mit fag. Jeg vil noget helt andet og nyt og frisk."
Ikke særligt betryggende, at læsset kan vælte næsten uden grund! Faktisk bekymrende. Men jeg tror det er sådan, som jeg også tidligere har skrevet om, at har man en gang oplevet denne helt igennem modbydelige og destruktive følelse af at synke ind i et kontroltab, så skal der ikke så meget til, før den dukker op igen. Helt uden grund og bare fordi, der pludselig bliver byttet om på nogle kort.
Nu kender jeg så efterhånden redskaberne til at styre mig ud af denne følelse igen. Og de er faktisk meget basale:
- Sige til mig selv, at det jeg føler er reelt - og legalt. Det gør mig ikke mindre værd
- Sige til mig selv, at ting til tider tager tid - og at jeg har den tid. Jeg giver mig selv den tid
- Sige til mig selv, at jeg ikke behøver at klare alt - hele tiden
- Sige til mig selv, at jeg ikke kan stille alle tilfreds
- Sige til mig selv, at jeg skal tage en dyb indånding og lade ting komme til mig
- Sige til mig selv, at jeg hverken kan eller skal være på forkant med alt
- Sige til mig selv, at der ikke er grund til at bekymre sig, før der er grund til bekymring
- Sige til mig selv, at jeg er på vej ind i en ny verden, hvor jeg godt kan melde rent ud og ikke hele tiden behøver at bekymre mig for uforudsigelige og ikke altid logiske cheftiltag og hemmelig overvågning af min omsætningsgrad
- Sige til mig selv, at det jeg siger og ser har vægt. Der bliver hørt på mig
- Sige til mig selv, at jeg faktisk kan være med til at gøre en forskel
Etiketter: Hverdag, stresshåndtering
posted by susling @ onsdag, februar 24, 2010
6 Comments:
Susling.......det er en god liste du har lavet dig der :-)
Fik selv lige et superanfald af stress igår....Ikke af udefrakommende ting. Næ næ, jeg havde skam selv glemt at poste dagpengekortet i søndags. Sad som en blævrende vandmand/dame i mange mange timer før jeg kunne tage mig sammen til at være konstruktiv.
Iøvrigt lyder det da ok med lidt frivilligt arbejde !?! Du kan vel gå og komme som du næsten vil, eller hur ??
God dag :-)
Anette: Gys!At glemme at indsende dagpengekortet. Det frygter vi vist alle. Lissom at glemme møder i a-kassen eller hos 2.aktør.
Jeg synes nu, a-kasserne er meget søde til at være hurtige, hvis man forklarer dem svipseren.
Selv plotter jeg fast dato for indsendelse ind i mit outlook. Det har virket indtil nu.
Mht. det frivillige: I princippet kan jeg vel komme og gå som det passer mig. Men jeg tager det som en virksomhedspraktik og der skal jeg lige finde ud af reglerne først. Jeg er forøvrigt rigtig heldig. De fortalte mig, at de efter vores snak havde fået rigtig mange henvendelser fra egne medlemmer. Men de ville rigtig gerne have mig ind, fordi jeg kan det jeg kan. Hvis jeg efterhånden snart kan huske, hvad det egentlig er jeg kan :-/
Susling.....du kan også tro der er plottet ind i telefonen, og ja akassen var forstående....og pengene bliver kun nogle få dage forsinket.
Det var da en dejlig melding du fik der. Hvad som helst der pifte ego'et lidt op, ikk!! :-)
Men susling, hvis dét er din reaktion når det 'bare' er et frivilligt arbejde; hvad sker der så når det en dag bliver et fast job du får tilbudt?
Susling, den store fordel ved at det er frivilligt arbejde og du ikke faar loen for det er - at du er 100% herre over hvor meget og hvad du vil lave.
Der er et lille ord, som er meget godt at kende naar det glaeder frivilligt arbejde ... det er "nej" eller hvis du vil have den med lidt forklaring "nej, det kan jeg desvaerre ikke paatage mig oveni det andet jeg har" og det er uanset hvor meget eller hvor lidt andet du har, om det eneste andet du har saa er at sidde paa sofaen og stirre ud i luften.
Jeg har jo udelukkende haft frivilligt arbejde i 5 aar nu og det kan meget let gribe om sig, saa er der nogen der hoerer at du kan det og det og saa spoerger de ... kunne du ikke lige taenke dig at bla. bla. bla og det er saa svaert at sige nej for man bliver jo glad og smigret over at blive spurgt. Men det er faktisk ret vigtigt at bestemme sig for paa forhaand hvor mange timer man vil laegge i det og hvor meget man vil vaere tilraadighed og saa holde sig til sin plan og sige nej tak hvis det ikke passer ind i planerne lige nu, uanset hvor glad og smigret man bliver. Hvis man ikke bryder sig om at sige direkte nej, saa kan man jo sige at det ikke passer saa godt ind lige nu, men naar jeg er faerdig med denne opgave saa har jeg mere plads i kalenderen, saa om x tid saa vil jeg meget gerne :-)
Men alt dette ved du jo sikkert allerede godt. Jeg kan rigtig godt lide din liste - den er god at huske.
Anna: Jeg tror sagtens, jeg kan klare et arbejde. Min stress går helt tilbage til 2001 og jeg har trods alt været i job siden. Når der kommer reaktioner nu, så tager jeg dem som en indikator på, at jeg lige skal tænke mig om en ekstra gang. Stressreaktionen er blevet mit pejlemærke for, om jeg trives.
I det her tilfælde gik det på, om jeg overhovedet gad mit fag længere. Det gider jeg så godt, men i en kontekst, der giver indholdsmæssig mening for mig.
Susan: Kunsten at sige nej, tror jeg er vigtig i alle sammenhænge. Men jeg skal huske på dit råd, hvis det griber om sig :-)
I USA har I forøvrigt en meget større og længere tradition for frivilligt arbejde. Men jeg synes det var det helt rigtige for mig, fordi jeg dels kommer til at arbejde med noget, der er med til at gøre en forskel og dels får den brancheerfaring, jeg skønner er nødvendig for min videre karriere.
Send en kommentar
<< Home