Susling om spin, wiskeysjusser og evnen til at slukke på knappen
Nu skulle man tro, at jeg er gået hen og blevet sådan en navlepillende frøkapsel, der kun går op i mig selv og mit og slet ikke ser alt det, der foregår i den store verden. Er jeg selvfølgelig ikke, men jeg indrømmer blankt, at jeg i visse perioder vælger at deponere min hellige forargelse et vist sted, fordi man sgu kører træt i overklasseforbrydere, b-celebs og Danmarkshistoriens største ministerrokade (say what! Er alle da blevet historieløse?).
Snedronningen f.eks. Jeg klarede sådan ca. 3 min. af interviewet, så hvæsede jeg forarget til Anders, at det mikrofonholderi gad jeg ikke at være vidne til. Jeg kunne lige se optakten til det hele for mig. Reimer B., der bestemt også er en del af upper class-wiskey-bæltet, sidder og ser på Rigmor, der lige er poppet forbi hjemme hos ham, hen over wiskeysjussen med de klirrende isterninger og siger så, mens han ser hende dybt i øjnene:
"Rigmor-pigen, den klarer vi sgu. Du møder bare op hos mig i studiet og så giver vi dig 10 min. taletid, hvor du kan forklare, hvor uretfærdigt, du er blevet behandlet."
Journalister har det gennemgående med at mene, at de er verdensklasses kommunikationsrådgivere. De har jo siddet på en redaktion, så kom ikke her du. Mange af dem er så også blevet lidt verdensfjerne, fordi de bor de samme steder som upper class, kommer på de samme restauranter og så holder de stort set alle sammen ferie på Skagen om sommeren. Så Reimer B. ved faktisk ikke bedre. I hans og Rigmor-pigens verden er det sådan, man gør. Man siger noget værre løgn, benægter resten og beholder den stive overlæbe imens, uanset hvad.
Var det mig, der skulle have kriserådgivet lige i det tilfælde, ville jeg nok have sagt: "Rigmor-pigen. Nu tager du bare din dom og så holder du ganske stille og roligt kæft. Om få måneder er der ingen, der kan huske det her. Når de måneder er gået, arbejder du langsomt og diskret med at trække i nogle tråde i kulissen. Farmand skal nok hjælpe dig. Og inden du ser dig om, så er du inviteret med til de royale baller igen."
Men nej, hun skulle absolut udstille sig som præcis den overklassepartygirl med sne på næsen, som hun sikkert altid har været.
Og så var det, jeg slukkede på slukknappen på min fjernbetjening! Der er fandjensme grænser for, hvor stor en idiot jeg vil regnes for at være. Bare fordi man er medlem af folket.
Etiketter: Betragtninger
7 Comments:
Åh, jeg kunne dårligt være mere enig :-). Det kvindemenneske formåede da i den grad at få det værste op i mig - og det må siges at være et sandt mirakel, at TV'et lever endnu. Sikke en krukke! 'En lille bøde på 20.000...' - dér var det så, jeg zappede videre af hensyn til både blodtryk og andet :-)))).
Hold da heeeelt op.
Jeg ved ikke, hvad jeg ville have sagt til hende - men formentlig noget i stil med 'spil død' :-))))
KH Gittemay
Jeg tror det er rimeligt nemt med stiff upperlip med al den botox !!!!!!!!
Iøvrigt slukkede jeg også selv....mage til talentløst kritisk journalistik skal man vist på TV3 for at finde....
Jeg synes det utroligste i hele den farce, var alle vennernes: hun ville ikke kunne tåle at komme i fængsel... nå. Bare ærgerligt, sunnygirl. Skulle fængselstraf kun være forbeholdt de der har fået bank som børn, fordi de nok bedre kan tåle det?
Bortset fra det, så jeg ikke programmet, men tåkrummende har det helt sikkert været. Reimer Bo var nu bedst i Max pinlig...
Enig...men ved at lukke for tvét gik I glip af næste pinlige interview...nemlig det, der var med Claus Riskjær...nu synes han det må være nok, han gider ikke lege med mere...øv bøv I er så tarvelige
Aii Altså??
Jeg så Livvagterne og De Syv Dødssynder, så jeg slap heldigt uden om bedstemor med sne på næsen og Claus Riskjær.
Men jeg har engang set et billede af et svømmebasin ved Rivieraen og dejlige (kvinde)mennesker ved siden af, som så ud som om at det var en anden, der skulle betale regningen :-)
Hvorfor har jeg sådan en ide om at det ikke er morsomt at slå sig løs og have det morsomt? Enten er jeg utroligt kedelig eller også har jeg fået et traume for livet :-D
Jeg så det, men kunne overhovedet ikke koncentrere mig om ordene. De kom jo for pokker ud af et næb!, og gav mig en lang tankerække af plastikoperationer og hvad det giver folk. Suk. Det er fanme sygt.
Reimer Bo, der før i tiden godt kunne være skrap, var en dikkende lammehale, det klædte ham absolut ikke. Jeg er så træt af at moralen er blevet så dårlig, og sneprinsessen skulle for længe siden have givet sig til kende. Hun bar nu overhovedet ikke præg
af at have taget skade af sagen, hun var ligeså cool som altid. Tak for hyggelig læsning af din blog.
Marianne
Send en kommentar
<< Home