Susling om spin, wiskeysjusser og evnen til at slukke på knappen

Nu skulle man tro, at jeg er gået hen og blevet sådan en navlepillende frøkapsel, der kun går op i mig selv og mit og slet ikke ser alt det, der foregår i den store verden. Er jeg selvfølgelig ikke, men jeg indrømmer blankt, at jeg i visse perioder vælger at deponere min hellige forargelse et vist sted, fordi man sgu kører træt i overklasseforbrydere, b-celebs og Danmarkshistoriens største ministerrokade (say what! Er alle da blevet historieløse?).

Snedronningen f.eks. Jeg klarede sådan ca. 3 min. af interviewet, så hvæsede jeg forarget til Anders, at det mikrofonholderi gad jeg ikke at være vidne til. Jeg kunne lige se optakten til det hele for mig. Reimer B., der bestemt også er en del af upper class-wiskey-bæltet, sidder og ser på Rigmor, der lige er poppet forbi hjemme hos ham, hen over wiskeysjussen med de klirrende isterninger og siger så, mens han ser hende dybt i øjnene:

"Rigmor-pigen, den klarer vi sgu. Du møder bare op hos mig i studiet og så giver vi dig 10 min. taletid, hvor du kan forklare, hvor uretfærdigt, du er blevet behandlet."

Journalister har det gennemgående med at mene, at de er verdensklasses kommunikationsrådgivere. De har jo siddet på en redaktion, så kom ikke her du. Mange af dem er så også blevet lidt verdensfjerne, fordi de bor de samme steder som upper class, kommer på de samme restauranter og så holder de stort set alle sammen ferie på Skagen om sommeren. Så Reimer B. ved faktisk ikke bedre. I hans og Rigmor-pigens verden er det sådan, man gør. Man siger noget værre løgn, benægter resten og beholder den stive overlæbe imens, uanset hvad.

Var det mig, der skulle have kriserådgivet lige i det tilfælde, ville jeg nok have sagt: "Rigmor-pigen. Nu tager du bare din dom og så holder du ganske stille og roligt kæft. Om få måneder er der ingen, der kan huske det her. Når de måneder er gået, arbejder du langsomt og diskret med at trække i nogle tråde i kulissen. Farmand skal nok hjælpe dig. Og inden du ser dig om, så er du inviteret med til de royale baller igen."

Men nej, hun skulle absolut udstille sig som præcis den overklassepartygirl med sne på næsen, som hun sikkert altid har været.

Og så var det, jeg slukkede på slukknappen på min fjernbetjening! Der er fandjensme grænser for, hvor stor en idiot jeg vil regnes for at være. Bare fordi man er medlem af folket.