Susling siger: Og så får man spontanlyst til at lave stressyoga midt på stuegulvet

I virkeligheden burde jeg bare poste et billede af en ostemad eller mine lettere bedagede tulipaner. Noget man kan hvile sine øjne på i en smeltende grå verden. Noget jeg kan hvile mine øjne på.

Dagen igår startede ellers totalt i vater og zen. Op og spontanhusmore med alt fixet i løbet af nul komma fem og så en times energigivende yoga i det lokale finesscenter.

Hjemme igen ringer jeg til den veninde, der skulle have været med til yoga, men udeblev. Viser sig, at hun er ved at gå helt ned med stress/depression. Hvilken af diagnoserne det er, er jeg ikke helt klar på. Men det hænger vel sammen et sted. Hendes stress er på bare få dage blevet så massiv, at hun næsten ikke kan høre, hvad jeg siger eller tage det ind. Hun er helt apatisk i stemmen og maler alle de ting, der er ved at vokse hende over hovedet op i store maleriske billeder. Hun takker pænt nej til mit tilbud om, at tage en tur i fitnesscenteret med mig. Hun har ellers været meget glad for det, men siger, at nu ville hun bare føle det som et ekstra stressmoment. Jeg mener nu, at den time hun brugte på sin krop og på at blæse hjernen lidt ren, ville være livgivende. Men, hvad, man kan ikke trække en hest til truget, hvis den ikke er tørstig.

En time efter står Den Skønne i døren. Hun, hendes mor og hendes lillesøster er blevet smidt ud hjemmefra, så om hun må bo lidt her hos os? Jamen, selvfølgelig. En mund mere fylder ikke meget. Især ikke en slank 15-årigs og DJ Brockhouse er bare glad for at have sin "sengekammerat" hos sig.

En halv time efter ringer det på døren. Det er min nabo, der lettere desperat spørger, om hun må låne en rulle toiletpapir. Selvfølgelig. Femten minutter senere ringer hun på igen og spørger om jeg lige gider tage to af hendes tre børn. Den tredje skal akut til lægen. Jamen, selvfølgelig. Små børn er jo skægge. En halv time efter kommer den tredje så også ind hos mig og så splitter de ellers lejligheden til atomer.

Min gamle moster har ikke været uden for en dør siden midt i december, fordi der er et eller andet galt med hendes fødder, og hun skal jo også plejes. Så jeg spontancykler lige forbi hende, for at sikre mig, at alt er ok. For selvfølgelig skal man det.

Skumfidusen dukker op sent om eftermiddagen og er sur og ked, fordi hendes ekskæreste har kysset med en af hendes veninder. At hun er sur over det forstår jeg så ikke. De er jo ikke kærester mere. Men hun smælder bare i hovedet på mig, at det forstår sådan en gammel en som mig ikke. I dag har de nogle helt andre holdninger til den slags, end da jeg var ung. Øh?! Tja, jo, måske. Hvad ved jeg?! Men resten af aftenen skal man så håndtere et råddent, skældende og smældende æg.

Min mand kommer hjem som den sidste og er bekymret. Finanskrisen er ved at spise sig ind på hans arbejdsplads. Nå, men ja og jo. Så skal vi også lige forholde os til det.

Ungerne har spist alt brødet og nægter samfulde tre, at spise aftenens menu. Og da jeg endelig synker lidt ned i stolen og tjekker min mail, så ligger der tre af dem fra "de frivillige" om jeg ikke lige kan dytten, datten, dutten.

Og så var det, at jeg mest af alt havde lyst til at lægge mig ned på stuegulvet i en eller anden avanceret yogastilling med et skilt på min ene fod, hvor det stod: Midlertidigt indisponibel!