Susling sparer endnu engang

Det er sådan, at når ens smukke datter låner noget af ens tøj, så forsvinder det! Eller der falder knapper af eller der kommer huller i det...på én dag. Fatter ikke hvorfor, men har erkendt, at sådan er hun.

Selv er jeg sådan en, der har tøj helt tilbage fra '80'erne...eller rettere jeg havde...det er efterhånden blevet skumfidusificeret. Jeg er sådan en, der snøftende og hulkende må indlevere min røde KTAS-teledk 1 til destruktion, fordi den ikke bliver supporteret mere (den var bare så cool!). Jeg er sådan en, der gemmer knapper og dimser - just in case. (hvilket jo er ret handy, når man har fået lånt sin trøje og knappen er røget af).

Jeg siger ikke, at det ene er mere rigtigt end det andet. Min Skumfidus er cool og kan mange ting og hun er min fine datter. Og i princippet kan man jo sige, at det kan være en fordel, at hun lige har smidt en af mine yndlingstoppe til Kingdom come og jeg så bliver nødt til at anskaffe mig en ny, for så bliver jeg jo nødt til at se på resterne af udsalget, og så kan jeg endnu engang i triumf hjembringe noget tøj, som jeg har sparet 70% på. Man kan sige, at jeg da aldrig ville have fundet de to cool nederdele, som jeg nu er den lykkelige ejer af, hvis ikke hun havde været som hun var......(Men hun skal altså stadig lægge 129, - for toppen. Man må jo lissom statuere et mor-eksempel...på en måde.)

Susling - nu seriøst voksen

At være voksen. Seriøst voksen. Nærmest overmoden voksen. Nu har det ramt mig. Der er ingen vej uden om. Holder selvfølgelig skansen med bøjlebh, tandlæge og modefrisøsen. Men det er uanset private vedligeholdelseskampe ungerne, der viser vejen...og får budskabet til at trænge helt ind....


F.eks. når man har to (2!) uger helt alene for sig selv med manden, fordi den ene er på Roskilde Festival og den anden er på besøg hos kæresten på Fyn. Pludselig er man absolut ikke mor til to børn længere...det hedder jo ikke børn...det hedder unge. Pludselig sidder man og ser på ham, den snorkende, og tænker: "Ok...det er dig og mig...og os to og hvordan er det lige man genfinder sin ungdoms spontanitet?"

Min matrikel er blevet et "House of love". Skumfidusen er lykkelig med sin Sims og Lugtelakridsen har fundet sin lille (og må svigermor - mig - lykkeligt snøfte: Øøøndige og skægge) Prinsesse. Kunsten lige nu er vel så - snøft - at gendefinere, hvordan man skal være forælder...stod såmænd og fældede en lille rørt (og også bekymret) tåre.

Og ham den snorkende? Han er klar..."Skal vi være spontane?" spørger han...Tjo, ja...hvorfor ikke?