Susling om overskud, grønlænderne og en tunge, hun burde have bidt af

Jeg har gået og ruget over det her indlæg i flere dage. Jeg skulle selv lige have det hele på plads i mit hovedet. Og lad mig starte med at sige, at jeg bestemt ikke er stolt af mig selv. På en måde...snarere tværtimod! Men lad mig begynde min historie:


Det er en af de sidste lune dage i august. En af de dage, hvor man stadig kan gå i sandaler og top og der er mange mennesker ude for at nyde det gode vejr. Jeg har arbejdet hjemme den dag, så jeg trængte til lidt luft og var gået ud på en lille spadsertur. På vej tilbage ser jeg to mennesker stå og tale sammen. Det er en ældre pæn mand med en lille hund og en kvinde midt i 30érne. De ser bekymrede ud. Da jeg kommer helt hen, ser jeg, hvad de snakker om: En lille meget tynd - næsten skeletagtig mand med bar overkrop og bare fødder ligger i fosterstilling under et af de få træer, vi har i gaden. Han ligger ikke decideret i rendestenen - der er trods alt træet - men det er tæt på.
Manden er tydeligvis afsindigt beruset og man kan overhovedet ikke komme i kontakt med ham.

Vi snakker lidt frem og tilbage og bliver enige om, at ringe til alarmcentralen. Jeg har ikke min mobil på mig, så kvinden i 30'erne, der i øvrigt viser sig at være finsk journalist, låner mig sin mobiltelefon. Jeg ringer 112:

"Det er vagtcentralen"

Mig: "Ja goddag, jeg hedder xxxx. Jeg står her på xxxxxx. Der ligger en - og det er så her jeg er dum, for jeg kommer til at sige: Der ligger en fuld GRØNLÆNDER. Vi kan ikke få kontakt med ham.......
Vagtcentralen: "Øjeblik, jeg stiller dig om."

Den lokale politistation svarer. Jeg siger det samme som før.......inkl. fuld GRØNLÆNDER.

De svarer: " Er vejret godt?"

Mig lettere desorienteret: "ØH, ja da..."

Politiet:" Ligger han ordentligt?"

Mig igen lettere desorienteret:" Det ved jeg ikke rigtigt. Tja, jo....Men han kan da ikke bare ligge her!"

Politiet: " Det kan godt være vi lige sender en bil ud for at kigge på ham...."

Mig: "Øh, nu?"

Politiet:" Det ved jeg ikke - måske gør vi det. Måske ikke."

Mig: "Æhhh, nå ja....øh tak...."

Røret på fra begge sider.

Den finske dame ser på mig og siger:" May be you should'nt have said, he was from Greenland!"

Mig: " No........I could have bitten my tongue of....I just did'nt think.."

Hun fortsætter med at fortælle mig, at de også har mange fulde mennesker i Finland, men der gør man noget ved det. Man har nogle programmer og man kommer og henter folk og placerer dem på institutioner, til de er kommet sig.

Det eneste jeg kan svare er: " I am so sorry! This is really embarassing.......This is not, how it's supposed to be........!" Jeg skammede mig. Over mig selv, der bare sagde fuld grønlænder som en selvfølgelighed......uden overhovedet at tænke over det......(til mit forsvar....vi har mange af den type grønlændere i området, der i den oprindelige kultur ville været gået ud på en isflage...) Men ud fløj den bemærkning........og når det så er sagt, så har jeg ikke nogen rascistiske fornemmelser på den front generelt. Dybest set er jeg græsk katolsk over, hvor folk kommer fra......Og jeg synes dælme ikke at det er i orden, at folk ligger og kreperer på gaden. Ham her var nogens søn, bror, onkel, mand, far.........han var nogens og han var et menneske......


Vi bliver enige om, at den gamle mand bliver stående og venter på en patruljevogn og vi andre går så hver til sit. Jeg har en lidt underlig fornemmelse i maven. Jeg kan ikke slippe, at der ligger en stakkels mand i min gade - næsten i rendestenen....Det er ikke værdigt og han har brug for hurtig hjælp.

Min lejlighed ligger sådan, at jeg kan se ned af gaden. Da jeg er kommet op, holder jeg derfor øje med, om der sker noget. Den gamle mand står stadig med sin lille hund og våger over den stakkels dybt berusede lille bitte spinkle næsten skelettynde mand under træet. Andre kommer til. En stor flok turister, der står måbende og stirrer. En af kokkene fra luksusrestauranten ved siden af..........Men ingen patruljevogn.....jeg giver det fem minutter til....10 minutter.........folk kommer til....og går så videre igen..........Jeg ser den gamle mand trække på skuldrene og begynde at gå afsted med sin hund........Så er det jeg ringer igen:

"Det er vagtcentralen!"

Mig:" Navn, position osv. Det man nu har lært, at man skal sige. Men denne gang siger jeg i stedet: "Der er en mand, der er faldet om i vores gade på...xxxx....Han har det tydeligvis skidt."
Vagtcentralen:" Er han ved bevidsthed?"

Mig, sandt som det var:" Nej, jeg havde svært ved at komme i kontakt med ham!"

Vagtcentralen: "Vi sender en ambulance med et samme!"

Jeg ser ud af vinduet igen. Der går ca. 5 minutter. Så ankommer både en ambulance og en politibil. De går ud og begynder at snakke sammen og vigtigst af alt snakke til manden. En grønlandsk dame kommer forbi. Hun sætter sig på hug. Hun snakker tydeligt til den lillebitte skelettynde halvnøgne mand. Jeg bliver helt lettet. Nu sker der noget. Rundt om opbuddet står der en kæmpe flok mennesker - tydeligt turister.

5 minutter senere kigger jeg ud af vinduet igen. Alle er væk. Men ikke den skelettynde lille bevidstløse mand. Ham har de bare efterladt - placeret op af den lygtepæl, der står ved siden af træet, hvor han lå før........!

Synes I, at det er sådan det skal være her hos os? At vi har nogle undermennesker, som vi har afskrevet på forhånd? Jeg gør ikke!