Susling på den feminine måde

Jeg arbejder hjemme i dag (jo, jo det gør jeg altså rent faktisk - arbejder - sådan nogenlunde i hvertfald, når jeg ikke lige vasker tøj eller tager mig en slapper. Og det skal I bare slet ikke blive forargede over, for med mit arbejde er der ikke nogle stakler, der bliver vanrøgtet eller helt glemt. Jeg går skam meget op i stakkels mennesker og fattigdom by proxy for tiden og det jeg sidder med bliver godt og en klar forbedring).

Anyways, så er jeg lidt stresset lige nu. (Ikke på grund af arbejdet, så klart). Næhæ, det er, fordi jeg har taget en bluse på, som min datter Skummisen har givet mig i fødselsdagsgave. Hun syntes, jeg skulle peppes lidt op. Og jeg skal lige love for den er peppet den bluse. Den er blomstret - ret blomstret - som en surreel udgave af Noldes have malet i akvarel af en kunstner på svampetrip. Den er i sådan noget tyndt, tyndt stof og der er en snor, der bliver bundet lige under mine bryster, og en udskæring, så jeg slet ikke er i tvivl om, at jeg har bryster og en seriøs kavalergang på den helt rigtige italienske måde.

Det er jo alt sammen til at leve med. Men det, der stresser mig er ærmerne! Sådan nogle flagretingagtige nogle, jeg kan forstå skulle være modernet. I flere lag fra fra skuldrene og ned til midten af min overarm foregår det. Hver gang jeg bevæger mig, så flyver de om ørerne på mig som forvirrede sommerfugle. Som små hysteriske alfer med glitrende vinger.

Jeg har det lidt på samme måde med de ærmer, som jeg har det, når jeg en gang i mellem tager højhælede sandaler på eller går med solbriller. Eller hvis jeg er kommet til at tage et par strømpebukser på, der insisterer på, at kravle ned under maven og lave en berberbukseeffekt mellem mine ben. De kræver simpelthen for meget opmærksomhed. Omvendt kan man jo sige, at den bluse udfordrer min kvindelighed. Skubber til min egen forståelse af femininitet (kan vist ikke en gang stave til det ord). For er jeg den blomstrede type? Det må jeg vist lige arbejde lidt med.

PS. Anders siger, at blusen klæder mig. Og jeg har taget cowboydere på, for at modarbejde lidt. Helt store dilemma lige nu: Skal det være de sølvfarvede gladiatorsandaler med bling bling eller de skrigorange nappa platausandaler fra Sverige til en 50'er? Har ikke så mange andre alternativer udover de sorte højhælede eller de sølvfarvede birkenstocker. Kors! Choices, choises!