kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

1.7.10

Suslings sommermode

Jeg har plukket anemoner og grillet på kajen. Jeg har fejret min mand og spist is. Jeg får ret sikkert forlænget min ansættelse (fordi jeg er god til det, jeg gør og jeg er glad for at gøre det, jeg gør). Jeg har nydt en smuk sommeraften og set den smukkeste badebro. Jeg har fået et angreb af vorter (adr) og har booket en tid hos modefrisøsen (men glemt, at jeg dagen før skal til Roskilde Festival og nok er temmelig blæst dagen efter). Jeg har haft huset fuld af teenagere fra provinsen med tasken fuld af Malibu, Martini Bianco og Rosso (Party i provinsen!) og jeg har hørt, at alt er vel hos den skumfødte på Roskilde Festival. Jeg har en overfyldt vasketøjskurv og min barndom var noget rod. Jeg hører og skriver om ufattelig fattigdom og hvæser jævnligt af politikerne. Jeg har fået to afslag på en dag og har vandet mine vildtvoksende, frodige krydderurter og sommerplanter. Jeg har en mand, der er blevet ledig og en Moster, der er krævende (meget). Og jeg trænger til at få barberet mine ben og klippet mine negle. Jeg har sommertøj i mit skab og jeg er glad for at cykle afsted på arbejde hver dag. Jeg har spillet på facaden overfor min bankrådgiver og min økonomi er p.t. totalt i vater.

Jeg er oprejst og jeg forbliver oprejst. Selv om mange storme lige nu kunne vælte mig, så lader jeg dem ikke gøre det og hei...jeg køber faktisk ret mange lottokuponer. Bare som en satsning på held og som en exitstrategi.

Etiketter: ,

3 Comments:

At 1/7/10 09:57, Blogger Annettes space said...

Hey da...et glad indlæg (kan man skrive sådan ?)......

Susling sådan nogenlunde i vater. Dejligt :-))

 
At 1/7/10 10:51, Blogger Mallikka said...

Du er god :-)Håber der blæser lidt held ind over jer ;-)

 
At 1/7/10 18:56, Blogger Kagekonen said...

når man har så meget held i kærlighed som du har og jeg har fået, så kan det ikke betale sig at spille lotto ;o)

 

Send en kommentar

<< Home