Susling mellem alt og intet

Anders har fået afslag på de jobs, han har været til samtale på. Det var lige ved og næsten. Marginaler var der tale om. Et mulehår. Meget anstrengende. Også for vores økonomi. Vi kunne være reddet på målstregen. Men selv om vi ikke har en dyt med Irland at gøre, så er vi åbenbart begavet med "Irish luck" - kan det gå galt, så går det galt (har så godt nok lige opdaget, at jeg har The Celtic look. Mørkt hår og blå øjne. Og at jeg er til kolde farver. Måske er det hele min skyld?) Gad ellers godt at være sådan en leverpostej blondine, der bare svævede afsted og altid fik det, som jeg ville have det. Jeg er jo for fanden ikke krævende, vel!

Min p.t. arbejdsgiver har flere gange udbrudt:"Ærgerligt, at vi ikke har penge til at fastansætte dig. Der kunne sagtens være en hel stilling. Vi har brug for det og dig." "Tant pis," tænker jeg (det er fransk for skide ærgerligt) og lægger mine forventninger under gulvbrædderne. Der har de det bedst p.t. Lever jo alligevel fra dag til dag og ser ikke længere frem end et par uger. Hvad skal det nytte at fremtidsplanlægge, så får man da først panic attacks (og ja, det gælder også dig, der tror du sidder sikkert i sadlen. Intet er sikkert i dag. Nu går selv lærere, sygeplejersker og præster ledige.) Tant pis.

PS. Kan forstå nogle tror, jeg snakker om Tant' Pis (Tante Pis). Det ku' det meget muligt være. Anders har haft tid til at levere efterspurgte penge til Moster. Hun kimede os ned. Vi kalder pengene mosterpenge og dem rør vi ikke ved, med mindre hun vil ha' nogle derude på gerontologkrematoriet. Så kommer vi storkende. Men Tant' Pis ku' hun fandme godt være og det dækker smukt over den besked jeg fik med tilbage fra Anders og Skummisen, der lige afsatte lidt tid til at servicere hende - ja, jeg arbejder altså. "Hun, altså mig, forstår vist ikke noget og virker lidt berøringsangst over for hendes lidelser, inkl. stump. Moster Pis, for fanden. Du får stuearrest og jeg snupper dine lommepenge.