Susling på fransk visit

Nå, hallo! Er I der? Jeg er her stadig, så'n lidt i perferien. Overlæsset med ord og to do lister på arbejdsmåden. Og det kan jeg faktisk godt li'. Efterhånden som jeg spreder mine kompetencevinger og de sidste pjuskede fjer retter sig ud, så mærker jeg, hvor stærk jeg er i min faglighed. Hvor meget jeg egentlig kan og hvor god jeg er til at lure en situation og håndtere andres uforståenhed. (Jo, det må jeg godt sige. For det passer og jeg er 46 somre nu. Og hvis man ikke kan have tillid til sig selv og hvile i sine kompetencer som midaldrende, så ved jeg fanjensemig ikke, hvornår man så kan. Ud med ydmyghed og mindreværdsfølelse og ind med levet erfaring og selvtillid!)

Men altså jeg lever jo også på andre måder herude i virkeligheden og der sker da lidt. F.eks.

• Har jeg fejret mine unger fødselsdage og kan nu erklære mig som den stolte mor til en på 19 og en på 16. (Øjner jeg lige frihedens vinde snart?! Ser jeg lige mit nye liv som woofie for enden af tunellen?! (Ai, jeg elsker mine unger, men jeg elsker også, at de kan så meget selv og at jeg ikke længere er den fortravlede fuglemor))
• Har jeg fået mit sexliv igen (Har det været væk, spørger du. Jep, for store fugleunger fylder i reden og så er der ikke det rum, som et godt sexliv kræver. I gamle dage, kunne vi jo bare putte dem og så var der fri leg. Nu putter jeg mest mig selv, når jeg skvatter udmattet om på sofaen. Imens fester ungerne løs og er vågne længe efter mig. Men altså jeg kører ikke et regime hjemme hos mig. Når de har nået en vis alder, så stoler jeg på dem og giver dem frie tøjler. De tøjler har så kostet lidt på sexkontoen. (Ha, til alle jer der har små børn. Hvis I tror, at det bliver nemmere, når ungerne når teenagealderen, så tro om igen. Teenagere fylder!) Nå, men pludselig er det dersens sexowitch kommet på lystavlen igen. Jeg vil fandulme har' sex med den mand jeg elsker og begærer og han bliver så glad og så bliver jeg glad, fordi jeg kan booste hans selvfølelse bare en anelse ved at folde min kvindelige varme ud. Så nu sniger vi det dersens sex ind, hvor vi kan og mens vi stadig er vågne.))
• Har min gamle Moster fået hugget sit ene ben af. (Adr. Jeg prøver at ignorere det! Ved vitterlig ikke, hvordan jeg skal håndtere den situation. Det er jo ikke, fordi jeg ikke er empatisk eller ikke elsker hende. Det er jeg og det gør jeg. Men altså, jeg mangler ikeamanualen til, hvordan jeg skruer det skab sammen og jeg har en svag fornemmelse af, at det ikke er fixet med en umbraco-nøgle. Bare så'n mellem os.)
• Har jeg taget lidt på. (Urgh. Prøver hele tiden at undskylde det med noget hormonelt. Men vi ved jo godt, at det er den gode kantinemad og ikke så hyppige besøg i fitteren, der er skyldneren. Men hei! Det er ikke katastrofalt. Det er næsten ikke noget. Det er mere min indre perfektionata, der slår til. )

Og hei. Se ud af vinduet! Vi har fået doneret et par dages sommer. Jeg skal så meget ud og suge D-vitamin til mig.

Øh, nå, nej, jeg skal arbejde og når jeg ikke arbejder, skal jeg skrive jobansøgninger. Det kræver regeringen. For er man i Løntilskud, så leger man bare, at man arbejder. Det gælds ikke rigtig. Og lige på falderebet! Siden hvornår er nedskæringer blevet til reformer? De har taget to år af arbejdsløshedsdagpengene, bare sådan. Det er da en nedskæring. Reformer handler om noget helt andet. Og hvis der sidder nogen derude og føler sig sikker på deres førtidspension og efterløn, så begynd lige at ryste i bukserne. De er allerede begyndt at tale om at "reformere" de poster på statsbudgettet også.

Nå det var bare det jeg ville sige, hej!