Suslings spareplan
Yes! Selvfølgelig skal vi da tage tolkestøtten fra invandrene. Det er da klart. De kan da bare lære dansk, kan de - selvfølgelig betalt af egen lomme. Men nu hvor vi er i gang, skal vi så ikke også lige skære tolkestøtten til døve fra? Og braillen til de blinde. Og hvad med kørestole til de handicappede. De kan da bare blive hjemme. Og hvad med de hersens rollatorer til ældre! De er alligevel til fare for sig selv og trafikken, de gamle.
Nu vi er igang, hvorfor så ikke lukke hele Skt. Hans. Det forslår da som skrædder i helvede kun at nedlægge halvdelen. De tossede kan da bare rendt rundt i gaderne som hjemløse - sammen med alle de forsømte børn, som ligger kommunernes bureaukrati til last. Det er da en besparelse, der flasker sig.
Børnechecken! Hvorfor skal vi overhovede ha' den? Det er da folks eget ansvar om de får børn. Er man fattig kan man jo bare møblere med dem. To i kommodeskuffen og resten på gulvet.
Udviklingsbistanden sløjfer vi også lige. Vi har det så fint så fint her bag Dannevirke. Hvad skal vi med resten af verden? Bare man har sin parasol, sin carlsberg, sin grill og de danske pølser.
Dagpenge, bistandshjælp, starthjælp. Aimen helt ærligt. Hvis folk bliver ofre for krisen, så send dem ud på en øde ø.
Men efterlønnen og pensionen. Det beholder vi. Der skal jo være nogen til at fylde op på golfbanerne. Og statsstøtte til landbruget og bankerne, det skal vi også beholde. Men til gengæld går folketinget 5 % ned i løn.
Wipti, wupti og skulder ved skulder og så er vi gennem krisen. Hvor svært kan det være?!
(At nogle så står på skuldrene af andre og det er de fattige, der betaler krisen. Det ser vi lige bort fra. EU har jo krævet, at vi laver en græker.
Hvorfor er der ikke flere, der råber op lige nu?)
Etiketter: politik
14 Comments:
Ja samtidig kan vi for alvor sløjfe retsstaten. Politiet behøver ikke gøre deres arbejde og ideen om at være uskyldig indtil det modsatte er bevist er også ligemeget...
Nå, ja, dem havde jeg lige glemt! Politiet, selvfølgelig. Dem digitaliserer vi bare, så kan man melde forbrydelser on line. Wipti, wupti..der røg lige et par milliarder mere :-)
Du glemte SU'en...
Den må da også nødvendigvis skæres eller helt fjernes. De forkælede unge kan jo bare arbejde ved siden af, leve på vand og brød - og helst hjemme til de er færdige.
Og vupti så røg der nogle milliarder mere...
..omkostningerne i den anden ende taler vi så ikke om.. det må være de unges problem til den tid, når man mangler uddannet arbejdskraft.
Hep!
Ja, væk med SU'en. Hvis de virkelig vil have en uddannelse kan de jo bare bryde den sociale arv. Og ellers kan de blive på den øen med deres arbejdsløse forældre eller arve indkøbsvognen med alle poserne fra deres hjemløse moster (hende der snakker m. dåsetomaterne i supermarkedet)!
susling, det indlæg må du lige sørge for at få afleveret til et eller andet landsdækkende ... men hvorfor er det lige, at vi sidder her og forarger os og slår syv kors for os i "verdens bedste demokrati" ... vor egen selvforståelse og virkelighedens hårde kendsgerninger passer ikke rigtig sammen, vel?
SU'en for søren! Lige et par millioner (milliarder?) mere. De penge får sågu da lige et pænestrøg også. Hvad skal vi med dem? De unges forældre må betale.(Dem der kan, altså). Oh, yeah, så får vi også lige ryttet ud i adgangsbegrænsninger og alt for mange arbejdsløse akademikere...Woaw, det kører sågu da for os!
Iris, hvem er forbavset eller forarget? Ikke mig. Jeg er fremsynet og intet, absolut intet, der er sket siden 2001 har overrasket mig. Men det var jo det danskerne stemte på og stemte på igen og igen. Idioter.
Råbe? Tja, måske. Der er kun een god ting ved alt det her...at det fremskynder tidspunktet for at vi får en ny regering.
Og så er der jo lige boligstøtten også. Hvis folk ikke kan betale den fulde husleje selv, er der masser af plads i både parker og parkeringshuse - hvis altså ikke der lige er optaget af de hjemløse. Ellers har vi jo meget strandareal i Dannevang...
Og hvorfor i det hele taget give folk dagpenge - det er vel ens eget ansvar, om man har job eller ej...
Kors!!! Vi må s'gu have en ny regering - NU. For den sygdom den herværende lider af, kan vist ikke kureres.
KH Gittemay
Nu hørte jeg så lige Helle T udtale sig i een elelr anden radioavis om alle disse fantastiske sparekrav (ja ikke dem nævnt her på siden) ....og konen vævede lystigt derudaf om nedsættelse af udvalg og arbejdsmarkedets parter og bla bla bla......Jeg er også fremsynet og trtor ikke en meter på at sosserne vil rette op på noget som helst efter et kommende valg...SUK SUK...
Jeg er alvorligt bekymret for både egen og alle andres fremtid...
nej-nej susling, jeg kommenterer slet ikke på din person ... det er blot udtryk for en diffus frustration/irritation/træthedsfornemmelse over sammenstødet mellem det selvbillede, som vi allesammen er opdraget med som danskere, og som de fleste vel stadig tror på, og så de kolde kendsgerninger. for mange har jo altså stemt for den udvikling, der har fundet sted, og som stadigvæk pågår. som en slags efterkommere af mr. jekyll og mr. hide. hvad bruger de mon som trylledrik?
Da jeg hørte nyheder og læste artikler om denne reaktion på "krisen" tænkte jeg som du, at det er noget underligt noget, at man tror at denne krise handler om at almindelige mennesker har brugt for mange penge.
Jeg har prøvet at formulere et læserbrev eller to, men det er svært. I aften prøver jeg igen: Krisen er ikke en forbrugs-krise eller import-export krise, men en panikreaktion på tømning af vore opsparede værdier.
...vi må ikke håbe, at dit ønskede kabinet, efter at være kommet til magten, laver en "vi rører IKKE ved efterlønnen", hmmm ;-)
M.V.H. en, som absolut ikke er i tasken hos Pia eller øvrige på den grønne gren. Men synes, at vi bør undlade skriverier, som fejlagtiggør virkeligheden! Børnecheckbeløbet "nedtrappes" i de kommende år, og nedskæring fra 4 til 2 år sker jo heller ikke fra dag et af!!
...føler måske ikke helt, at samfundet skal betale i dyre domme for ægtepar, der har problemer med at få børn halvnaturligt, ligeså lidt som at en gravid kvinde ikke har lyst til at føde naturligt (det gør sikkert for ondt, avv), og så koster det sidtnævnte durk 35.milionus danis kronus årligt!!!
Jeg er dybt bekymret, beskæmmet og indigneret på de mange hundrede børn, der bliver hårdt ramt af nedskæringerne i børnechecken. I mit arbejde får vi den direkte konsekvens i form af familier, der ikke har råd til at købe nye sko og andre fornødenheder til børnene. Det er så kvalmende, at en vis kvindes personlige had mod en etnisk gruppe i Danmark kan blive så omfattende.
Men dygtig det er hun sgu. Det må man give hende. Fru Lene og Lars er fuldstændig i lommen på damen. Men hva´ pokker... Hun må jo også snart være at finde på golfbanen sammen med de andre rige efterlønnere...!
Send en kommentar
<< Home