kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

11.5.10

Susling om små hvide løgne og den store forkromede sandhed

Skal man stikke et par små hvide plader eller skal man fortælle sandheden og kun sandheden? Tja...nu er jeg jo sådan en princip-ting, der går ind for den direkte og usminkede sandhed. Altså i princippet. Synes da det er godt med principper (de er ligesom samfundets kit), men man skal heller ikke være en principrytter og rende sig staver i livet, har jeg efterhånden erfaret.

Min mand kaldte mig en overgang Compulsive Truth Teller og jep, det var jeg. For som storesøster i en disfunktionel familie var der i det mindste én (læs mig), der skulle rive slørene fra andres øjne, så de så klart. Nogen skulle jo gøre det og flaskehalsen pegede altid på mig.

Det er så en livsstrategi, jeg har taget op til revision. For hvem gavner sandheden? I de store sammenhænge er den vigtig - sandheden. Man kan f.eks. ikke ha', at ens regering eller folketing lyver for én. Og pludselig er man del af et krigsførende land på et bluret grundlag. Eller man skal æde udsagnet om, at nedskæringer absolut ikke betyder kvalitetsforringelser. Næh, nej, det er effektiviseringer. På regeringsniveau er løgn forklædt som New Speak.

Men i hverdagen, så er små hvide løgne faktisk ikke at foragte. Tænk f.eks. hvis man gik hjem og sagde:"Hej, du, skat! Jeg kom lige til at være sammen - sådan sexuelt - med en filejs til julefrokosten. Det betyder ikke noget for vores store kærlighed, men skal jeg være helt ærlig, så har du været gudsjammerlig kedelig på det sidste og jeg trængte helt vildt til bekræftigelse!" Ai vel! Det gavner ingen og kan måske ødelægge noget smukt, som bare i en periode er i trance, hvilket kan ske for selv de bedste.

Sådan har jeg det også med min Moster. Hvem gavner den usminkende sandhed, at jeg orker lidt, men ikke så meget, at jeg når opkastniveauet? Og hvad er konsekvenserne af at sige sandheden? Kan jeg og hun håndtere det? Er det ikke bedre, at holde en vis uudsagt overenskomst om, at vi elsker hinanden, men vi behøver ikke at konfrontere?

Sådan gælder det vel i mange sammenhænge. Man behøver ikke at sige det hele på en gang og nogle gange skal man slet ikke sige noget. Eller slet og ret stikke en plade: "Hej, du, jeg vil virkelig gerne, men jeg nåede det ikke i dag pga. trafikken/computerbøvl/møder/klumper i internettet/askeskyen/broen var oppe/ungen sked i flyverdragten and so on and so on."
Jeg tror faktisk, at sagde man hele sandheden i mange sammenhænge, ville andre tro, at man var småbims og ret mange ville også blive ubehageligt tilmode. "Vi har jo et kodex, for fanden!"

Men hvad synes I?

Etiketter: ,

5 Comments:

At 11/5/10 21:30, Blogger Beologen said...

Jeg har det som du har det på det generelle plan. Sandhed er nemmest at administrere, men konsekvenserne er ofte helt umulige at have med at gøre.

I det konkrete tilfælde med din moster, så tror jeg slet ikke det er særlig vigtigt for hende hvorfor du kommer, eller ikke kommer.

Hun har langt større problemer at slås med end om du kan klare større eller mindre besøgstid. Hvis du kan komme, så vil hun være meget glad. Kan du ikke komme, så vil hun bruge tiden på at forholde sig til hovedproblemet i hendes liv lige nu: at livet ser ud til at forlade hende.

For hende (jeg gætter) er det overhovedet ikke vigtigt hvilke begrundelser du bruger - og hun vil uden videre kunne acceptere en hvilkensomhelst begrundelse, løgn eller ej, for om du kommer eller ikke kommer.

Hun er bare glad HVIS du kommer. Hun bliver ikke rasende eller tordentosset, hvis du ikke kommer. Hun er midt i noget, som totalt overgår funderinger om hvorfor du enten kan komme, eller ikke komme.

Og HVIS hun skulle flippe ud over at du løj, eller over at du sagde sandheden: at det er ubehageligt at være så tæt på noget, der udefra set (og lugtet) er SÅ hårdt, så kunne det være hendes måde at være rædselsslagen på.

Hun har den hårdeste udfordring lige nu. Om du lyver eller ej er hendes mindste bekymring.

Derfor (mit råd) skal du vælge det, der gør dig bedst i stand til at støtte hende så meget som muligt.

Jeg er dog ret sikker på at hun ikke ønsker at du støtter hende, hvis det er ubehageligt for dig.

Okay...jeg gætter helt vildt. Håber det kan hjælpe dig til at mærke mere og bedre efter - og dermed vælge på et informeret grundlag.

Det er jo lidt en loose-loose situation, fordi hun er så syg - og på så dramatisk en måde.

Derfor er det svært at vælge noget, som forbedrer totalbilledet.

 
At 12/5/10 09:38, Blogger Marika said...

Jeg har også haft det med sandheden som princip. Men hold da kæft hvor kan det være anstrengende i længden, så ligesom dig, stikker jeg også en plade (når jeg ikke orker). Nok mest i selvbeskyttelse over, at jeg ikke magter den reaktion, sandheden kan bringe. Og i beskyttelse af modtageren, der er i en skrøbelig situation. Susling, der er hamrende hårdt at tage sig af et sygt familiemedlem. Tag dine pauser. På din måde. Som Beologen skriver, støtte som du kan bedst muligt.

 
At 12/5/10 10:57, Blogger Gittemay said...

Nærmest enig :-). Sandheden er jo nem nok - det er mere konsekvenserne/reaktionerne på den, der kan være svære at håndtere. Især hvis man er i en 'lav-energi-periode'. Som jeg plejer at sige: 'qui bono'?. Hvem gavner det? Derfor er den lille hvide plade en god ting - man lyver ikke, men fortæller heller ikke den usminkede sandhed. Det har jeg det ærlig talt ganske fint med, for omvendt har jeg heller ikke behov for at rende rundt som kronisk sandsigerske :-). Nogengange skal man s'gu tænke på sig selv også.
Så jo - jeg går klart ind for de hvide plader :-))))

KH Gittemay

 
At 12/5/10 14:18, Blogger flinkonellas på vej ud af flinkeskolen said...

Sandheden er ilde hørt, dog med modifikationer...... knus

 
At 12/5/10 17:12, Blogger Susan said...

Det nemmeste er helt klart at fortaelle sandheden, saa skal man ikke gaa rundt og huske paa hvad det nu var man sagde. Men der er jo ingen der siger at man altid skal fortaelle HELE sandheden, man kan fortaelle noget af den :-)

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home