kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

27.4.10

Susling rejser sig langsomt men sikkert

Det går ok! Men tempoet, manner...Jeg vil og kan så meget og så er jeg bare en løntilskudsdims.
Men folk er søde og omsorgsfulde og der er en mening med det hele, som jeg har savnet meget i mine seneste år i konsulentbranchen.

Her kan jeg lufte mine politiske holdninger og mit menneskesyn. Min humanitære tilgang til verden. Her kan jeg møde op med hullede jeans, bikerboots og min lettere slidte, men højtelskede turkise luftige, lange skjorte, der fremhæver mine øjne (da jeg havde det på, smilede alle pludselig til mig spurgte andre, hvem jeg var. Underlig verden).

Frokost også helt fin og jeg udvider langsomt min radius og mine ideer til, hvad og hvordan jeg kan byde ind. (Men stadig underlig verden, jeg er havnet i).

Fordomme mod konsulenter lever stadig i bedste stil. Heldigvis er alt mit tøj efterhånden så slidt, så jeg passer nogenlunde ind.

Etiketter:

1 Comments:

At 27/4/10 20:06, Blogger parnas said...

Sjovt og godt at høre, at du er ved at falde til på jobbet. Jeg er også en løntilskudsdims også i en for mig ny branche. Skal lige vænne mig til, at jeg ikke har ansvaret selv, men skal sættes til noget. På en gang befriende og som i en spændetrøje. God erfaring, det er det. Kh fra en løntilskudsbørge til en anden ;-)

 

Send en kommentar

<< Home