kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

13.4.10

Susling er i vildrede

Hvad siger man, hvis man ikke kan sige:"Det skal nok gå?"

I dag lige om lidt skal jeg ud til min gamle moster. Hun skal snart have skåret sit ene ben af. Efter det skal hun sidde i kørestol og flytte i en ældrebolig. I går snakkede hun om, at begå selvmord. Jeg forstår hende godt. Hun har mistet alle omkring sig, sin mand, sine søskende, sine papbørn inkl. sit 41-årige papbarnebarn. Og nu ryger hendes ene ben også.

Hvad siger man, når man ikke kan sige:"Det skal nok gå"? Kan jeg sige, at hun stadig har os. Min bror og mig? Og at vi gerne vil have, at hun bliver hos os. At vi elsker hende. Det er det eneste jeg kan sige. Men jeg forstår hende godt, hvis hun vælger ikke at være hos os længere. Og inde i mig selv, der lurer angsten for at blive gammel. For jeg tror, at de færreste af os bliver gråhårede smukke mennesker på golfbanen. Spiller jo ikke engang golf.

Hvad fillan siger man?

Update:
"Det skal nok gå! Det skal det jo," sagde min moster. Jeg sagde ikke så meget. Jeg lyttede mest på al hendes snak om praktikaliteter og en lejlighed, der skal ryddes, og hendes gamle minder og så spiste vi en frokost på den gammeldags måde med svin og det hele, så jeg lige nu er ved bøvsende at krepere. Før det havde jeg shoppet Steradent og Tena-tissebleer og en god deo. Kunne fandme ikke en gang finde hylden, hvor den slags står. Jeg synes ikke, at hun ser dødsmærket ud. De folk, der er på vej til at dø, har en sær grålig em omkring sig. Der var stadig lidt gnist i hende. Lidt livsvilje. Så det går vel. Det skal det jo.

Etiketter: ,

5 Comments:

At 13/4/10 10:57, Blogger Pernille said...

Jeg ved ikke hvad man siger, det er svært men måske vigtigst at være der.
At få vist i handlinger at du er der, at du holder af hende og ønsker hende det bedste.

Jeg er overhovedet ikke sikker på jeg gjorde det nemmere :)

 
At 13/4/10 11:50, Anonymous Anna said...

puh den er svær. Hvad ville du selv gerne høre hvis det var dig?

Jeg synes pernille har ret, måske man slet ikke behøver at sige noget, men bare være der og vise at man er der.

 
At 13/4/10 14:22, Blogger kyllyan said...

Ja. Og jeg ville hellere holde mund og vaere der end at komme til at give hende ret. Foej da en svaer èn.

 
At 13/4/10 15:07, Anonymous Irene said...

man behøver ikke altid sige noget, man lytter og giver plads,og så sørger man for at give det varmeste knus, så hjerterne mødes. Helt tæt ind på brystbenet.

Det er en kunst at lytte. Jeg sender dig styrke!

 
At 13/4/10 18:15, Blogger Annettes space said...

Svært svært!!!!
Moster må og skal jo i den sidste ende træffe sit eget valg og du kan kun lytte og hvis hun vil høre det, fortælle hvilke tanker det rejser i dig.

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home