Susling var lige til en lille koncert

Krise, bortløbne børn, bekymringer og hvad vi ellers sådan har, er ikke hele billedet på mit liv. Kun et udpluk. Der sker nemlig også andre ting. F.eks. var jeg i torsdags i Amager Bio og høre Heaven 17.

Et ekko fra min ungdom skulle man tro (Jeg hørte dem til hudløshed, da jeg var sprød. Jeg elskde bl.a. den her og den her og for fanden også lige den her og sgu nok mest den her). Men det var slet ikke en retrooplevelse, at stå der helt oppe ved scenen og skråle med og danse (for det gjorde jeg). Bandet var intenst. Akustiken var fantastisk og samspillet mellem publikum og musikerne var næsten til at græde over.

Jeg skal ikke kaste mig ud i smarte musikanmeldelser. Det har jeg slet ikke viden nok til. Men jeg har et tegn på om en koncert fungerer eller ej - nej to tegn.

1. Når jeg glemmer mig selv og går ind i musikken og er ligeglad med, hvad andre tænker og tror
2. Når jeg ikke får ondt over lænden og mest af alt har lyst til at gå

Jamen, så har koncerten vært forrygende og har suget mig ind i tonernes verden. Det skete her.