kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

15.3.10

Susling tager hånd om sin mandag

Naboens datter har tilgivet mig og vi laver da bare en ny aftale. Den holder jeg. Wolla. Skumfidusen er nået frem til Istanbul og er begejstret, DJ Brock savner sin kæreste og Anders er på arbejde igen.

Selv har jeg opdaget glæden ved den dersens maskine i fitten, hvor man lidt leger ski-løb. Woaw! Altså ikke crosstraineren, som egentlig også føles, som at skiløbe derudaf, men ikke på samme rytmiske måde, som den jeg prøvede i dag. Hvis jeg lukkede øjnene imens, så var det næsten, som om jeg var ude på en løjpe. Bare glide afsted i en fast og harmonisk rytme, hvor jeg kunne mærke musklerne i mine lår, min bagdel og min mave. Bagefter "roede jeg Bagsværd sø rundt" - i hvertfald et stykke af vejen. Jeg har forsømt fitness lidt i den sidst uge. Det skal jeg ikke. Uden bevægelse så bliver alt så tungt og trist og tøjet strammer.

Trist er det også, at jeg lige nu ikke kan gennemskue, om jeg er forkølet eller om det er pollenallergien, der er ved at sætte ind. Jeg tror, det er det sidste, for mine øjne kløer, min næse løber og mit hovede føles som en 3. dags brandert. Det kan virkelig gøre mig nedstemt. At jeg kan se frem til endnu et forår og en sommer, hvor jeg skal fylde mig med antihistamin - også selv om jeg får en vaccination. Sådan var det sidste år og jeg var helt derude, hvor jeg jublede, når vejrudsigten meldte om sommerregn.

Nå, hvad, sygdom er noget pis og hvem gider at høre om det. Det er bare om at tage hånd om skavankerne og gøre noget ved det. Ligesom med økonomien. Det er, når man lader det sejle, det går galt. Det har vi gjort her hos os - altså taget hånd om det. Vi laver madplaner (med kødfri dage). Vi køber stort ind. Vi sparer op og afdrager gæld. Og forbrug ud over rimeligheden er sat på stand by. For gør dyre sko, nims i massevis og poser med modekluns mig lykkeligere? Hver gang jeg ser noget interessant, tænker jeg: "Har jeg virkelig brug for det?" Svaret er for det meste nej. Og det føler jeg en sær tilfredsstillelse ved. Jeg føler, at jeg har hånd om mit liv og at det er mig, der bestemmer. Ikke banken, ikke andres værdier, men mig.

Og bare til inspiration. En rigtig god ret, der ikke skader co2 balancen, kalorietællingen og økonomien:

Kål og gulerodsbhaji
2 spk. olie
1 spk knuste korinaderfrø
1/2 tsk spidskommen
2-3 hele tørrede chilipebre
350 gram strimlet kål
175 gram gulerødder skåret i tern
75 gram hakkede tomater
1/4 tsk. gurkemeje
1/2 tsk salt

Varm olien i en gryde og rør koriander og spidskommen sammen med den tørrede chili. Steg det ved middelvarme i et minut.
Tilsæt kål, gulerødder og tomater og derefter gurkemeje, salt og hvis man har lyst chilipulver og grønne friske chili. Bland det hele grundigt.
Skru ned for varmen og lad det simre i 15 - 20 min. Grønsagerne skal være møre, men stadig med bid.
Færdig!

Vi spiser retten sammen med Ris Pillau, tomat-rødløgsraita, chutneyer og naan-brød.

Etiketter:

1 Comments:

At 15/3/10 14:20, Blogger Gittemay said...

JA s'gu - at have fat i den lange ende gør det hele lidt mere bærligt. Det kan godt være, at tingene ikke er optimale - at de har været bedre osv. Men at tage førertrøjen på og selv tage ansvar - det afhjælper det meste. Oplever jeg.
og dén opskrift skal da dælme prøves :-)

KH Gittemay

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home