kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

11.3.10

Susling er tændt

Jeg er til bad boys. Sådan nogle med lidt rebelsk attitude og skægstubbe. Sådan nogle med gode solide hænder og et frækt glimt i øjet. Det havde jeg lidt glemt i den almindelige hverdag. Det kan man sagtens komme til uden at ville det. Men så var det, at jeg kom til at se nogle af de første afsnit af Orange County (min datter har samtlige afsnit på DVD.) og en af hovedpersonerne minder i den grad om min mand, da han var yngre.

Han er fandme fræk, ham fyren i OC. Han er den tavse, fattige, men åh så følsomme mand med brede skuldre og altid i jeans. Han er ikke særlig høj og så har han en sexet profil. Præcis som min mand. Og nu er jeg pludselig blevet helt romatisk oven i hovedet. Sådan på den fjollede måde, hvor jeg konstant vil kysse og kæle og kan finde på at ringe ham op og sige, at jeg har vildt meget lyst til ham og at jeg savner ham.

Det er ikke fordi, jeg leger, at min mand er ham Ryan fra OC. Jeg ved godt, at der er mange, der har en fantasimand, som de bruger til at spice deres kærlighedsliv op med. Al respekt for det. Hvis der skal den slags ting til for at holde sexlivet gående, så synes jeg faktisk, at det er en ret uskyldig ting. For lad os se det i øjnene: Der skal bare lidt mere til, når den berusende tiltrækning og første forelskelse har lagt sig.

Og nu tror I sikkert, at jeg lyver. Men jeg har ikke brug for en fantasifigur. Min mand er nemlig på mange områder min idealmand. Han er sensitiv og stærk. Han er kreativ og dygtig til det, han gør. Han er belæst. Han ved en helvedes masse om musik og vi deler på mange måder samme musiksmag. Han er hamrende dygtig til at lave mad og så er han tilpas solid til, at jeg kan læne mit hovede op af ham, når jeg trænger. Når han siger:"Det skal nok gå," så slapper jeg helt af. Og så er det jo også sådan, at jeg synes, at han er dødsexet. Da jeg var ung/yngre, var jeg helt besat af ham.

Det var så lige det, jeg havde gået hen og glemt. At jeg synes, at han er dødsexet og at jeg ikke ville bytte ham for hverken Peter Aschenfeldt (-green?) (pengene, det er der jo nogen der synes er sexet), Fabio (man skal godt nok være en udsultet forsømt surburban hausfrau for at tænde på ham) eller Jude Law (ai, ok. Han er fandme sexet! Min datter og jeg sætter en gang i mellem genindspilningen af "Alfie" på og så sidder vi og hviner og hujer sammen.)

Og lad mig så med dette indlæg takke Ryan fra OC (og nok også noget gryende forår) for, at jeg genopdagede, hvor meget jeg elsker - og tænder på - min mand.

Etiketter:

3 Comments:

At 11/3/10 10:14, Blogger Annettes space said...

Skøn læsning :-))

 
At 11/3/10 10:31, Blogger susling said...

Anette, var der ikke noget med en kontaktannonce og massør-hænder? Nu nærmer foråret sig jo :-)

 
At 11/3/10 12:26, Anonymous donald said...

Det er lige det med at det er værd at huske det, man kommer til at glemme ...

Hvordan kan man blive ved med at være så positiv? Det tror jeg faktisk at jeg er begyndt at finde ud af :)

 

Send en kommentar

<< Home