kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

19.3.10

Suslings bivirkning slår til!

Jeg er sådan indrettet, at jeg sagtens kan mærke mine egne grænser og også sagtens kan blive vred og sige fra. Men konsekvenserne, du! Dem har jeg svært ved at deale med. Selv om min vrede over noget er fuldt legitimt og kun ret og rimeligt, så føler jeg en sitrende skyld, når jeg kan mærke, at jeg må sige fra eller stille skabet, hvor det rettelig skal stå.

Lad mig give et eksempel: Min airhead af en datter ringer til mig kl. 21.00 om aftenen fra Istanbul og spørger om vi ikke liiiiigggeee kan overføre nogle penge til hende, fordi hendes konto er blevet spærret. Grunden til at den er spærret er, at hun har tastet sin kode forkert tre gange i træk. Doh! Jeg bliver oprigtig vred på hende. Så'n virkelig forarget over hendes manglende fokus og ikke tagen sig sammen. Vi har nemlig betalt hendes rejse, for penge vi reelt ikke har og ovni overført 3000,- til hendes konto, så hun ikke skulle stå i et fremmed land uden midler - og de penge har vi sådan set heller ikke. Og hvad sker der? Hun laver sådan et nummer. Min første indskydelse er, at den må hun fandme selv klare. Hun er over 18 og formodes dermed at være myndig. Mor er ikke skuffet, hun er knaldende vred og dybt forarget. Men så er det skylden sætter ind. For vi kan da ikke lade hende stå uden penge, vel. Og hvad sker der med hende, hvis jeg følger den her helt til dørs og lader hende klare ærterne selv? Så uanset, hvor vred jeg er, så ved jeg, at jeg vil ringe til banken og høre, hvad vi kan gøre.

Kan I se, hvad jeg mener?!

Jeg har også et andet eksempel: Min gamle moster, som bortset fra min bror, er den eneste jeg har tilbage, kan ikke komme ud af døren pga. noget med hendes ben og nogle sår og noget kredsløb og noget diarre og jeg skal komme efter dig med kvalmende detaljebeskrivelser, som jeg meget har mig frabedt. Jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe, men nu synes jeg efterhånden, hun tærsker langhalm på sin sygdom og at hun er begyndt at disponere lige lovlig meget over min tid uden at have spurgt mig først. Kan jeg ikke lige smutte i Matas, kan jeg ikke lige smutte i banken, kan jeg ikke lige købe en gave fra hende til min nevø, osv. osv. Det er ikke så meget det, at hun har brug for hjælp, men mere det, at hun, i lighed med Skumfidusen, som en selvfølge forudsætter, at jeg bare stiller op i tide og utide. Det gør mig fandme vred. Med til historien hører den lille krølle, at min moster svigtede mig på et tidspunkt, hvor jeg meget havde brug for hjælp. Hun efterlod mig simpelthen muttersalene som 15-årig med en ravende vanvittig mor, der rendte rundt med knive og snakkede kaudervælsk. "Desværre, Sus, jeg bliver nødt til at gå nu, for min mand vil gerne have, at jeg kommer hjem til ham. Good bye, Ruth!" Og jeg idiot tilgiver og tilgiver og rummer og forstår og så er der jo også lige konsekvenserne. For jeg kan jo ikke bare, og hvad nu hvis og man må ikke svigte og hun er jo bare sølle og jeg ku' jo sagtens og blablablablabla....

Kan I se pointen?! Fandme anstrengende, at mine omgivelser tager mig som en selvfølge og vel egentlig overskrider mine grænser og jeg kommer lappende som en anden opopfrende tossegod Florence Nigthingale, mens hele mit indre skriger: "Stop! Nu er det sgu nok! Jeg er her også og nu er jeg saftsusemig gal. "

Etiketter:

7 Comments:

At 19/3/10 12:04, Blogger Zette said...

Puha, Susling. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, andet end at det er et godt indlæg - og at det er ret urimeligt, at andre ikke tænker sig om, eller ikke viser hensyn, når de samtidig forventer at andre gør det.
Læs af, læs af og snup en bajer!

 
At 19/3/10 13:25, Blogger susling said...

Kære Zette, tak for omsorg. Oveni er der også alt det andet. Som f.eks. min havgasse af en svigermor, der skider på, hvordan vi har det og om vi kan stille op til alt hendes tamtam med skilsmissebørn og skilsmissebørnebørn og de frivillige, der lige vil ha' at jeg gør ditten, datten, dytten og jeg sidder tilbage med et stort hul i maven. For nu kan jeg fandme ikke mere. Men hvis man siger fra, så er der jo konsekvenserne og andres sårede følelser og jeg skal komme efter dig. F.U.C.K.!

 
At 19/3/10 20:55, Anonymous Christina i NZ said...

Sidder lige her med en klump i maven, for jeg kender det så godt, og føler oprigtigt med dig. Stærkt indlæg, og godt skrevet, håber det gav lidt luft. Dyb indånding, knus fra husbonden, så er man i det mindste på vej mod vatter igen. Held og lykke herfra!!

 
At 21/3/10 13:00, Anonymous Irene said...

prøver lige igen, intermonstret åd min kommentar.

Jeg oplever ofte kvinder i min omgangskreds lige organisere at jeg kan bringe dette eller hente hint, når jeg nu alligevel skal i den og den retning. Det har hændt at det var arrangeret helt uden min medvirken. Lad mig sige det sådan, det sker aldrig mere!!! KVINDER!

Og erhhh, så den der kode, ing. Den bliver brugbar igen efter 24 timer. Sir det bare, ing... ;-)

 
At 21/3/10 14:04, Blogger susling said...

Kære Irene og Christina,
tak for jeres kommentarer.
Nogle gange bliver jeg simpelthedn så irriteret over denne kvindelige hang til detailprojektledelse på andres vegne. Virkelig irriteret. Jeg gør det ikke selv; jeg synes,at det er hamrende respektløst. Må finde en måde at sige fra på. Uden at andre går i mentalt selvspin.

 
At 25/3/10 16:38, Anonymous Anonym said...

Man siger: "Jeg kan godt forstå dit behov, og jeg kan godt se dit problem. Jeg kan bare ikke rigtigt trimme det for dig lige nu. Er der en anden måde, jeg kan hjælpe dig på?"
Noget helt andet er, at den unge skønne skumfidus jo i stedet for at ringe til moar, burde have ringet til banken for at ordne sagerne, ing...;)

 
At 25/3/10 16:44, Blogger susling said...

Kære Ano, det endte hun så også med. Hun fixede det faktisk selv - efter lidt moderlig skubning. Hun kan godt og det kan min gamle moster også...nogle gange bliver jeg bare træt af, at det skal gå henover mig...Suk!

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home