Susling om the basic

Jeg ved ikke, om det er BIVIRKNINGEN eller om det bare er mig sådan i al almindelighed. Pludselig synes jeg nemlig, at det hele er blevet lidt sådan, ja hvordan skal jeg beskrive det? Sådan fladt; sådan lige ud-agtigt. Ikke det store på tapetet, hverken til den ene side eller den anden side. Ingen store latterbrøl eller små fnis. Ingen uro eller bekymring. Ingen irritation over dette eller hint. Bare sådan: Nå!

Sær tilstand, hvis du spørger mig. Men jeg tror faktisk, at det er den tilstand mange efterstræber. "Stik mig lidt ro og forudsigelighed,tak." Og det er afgjort forståeligt, for livet kan være en ordentlig mundfuld. F.eks. hvis man går på et job, der giver en ondt i maven, eller man bryder grædende sammen over aftensmaden, fordi man endnu en dag har måtte bakse med sig selv og sin følelse af, at være havnet i det forkerte fag, eller er gået endegyldigt ned med stress og nu må se sin egen uformåen i øjnene (Dem er der mange af. Alt for mange! I alt for mange brancher. Noget er altså rivraskruskende galt.)

Jeg har jo også selv haft det sådan og jeg har arbejdet med det. Men jeg er vist også kommet videre.
I går skete der nemlig det, at jeg sad på toilettet og pludselig blev jeg grebet af stor taknemmelighed. Tænk, at jeg kan sidde her på mit hvide toilet og skide. Hvor er jeg heldig! Jeg behøver ikke at gå ud i en skov og grave et hul. Jeg er ikke en middelalderkvinde, der skal besørge halvt hængende ude over voldgraven. Jeg ligger ikke i en tilluset seng med diarré i en fangelejr. Jeg har ikke stress og jag og forstoppelse. Jeg kan tage mig præcis den tid, det tager og sidde lige her hos mig selv og jeg må gerne.

Lyder det underligt? Men tænk over det, for det er jo faktisk lidt af et privilegie! Tænk på fortidige kvinder og tænk så også på, hvor meget vi jager rundt bare på vores lille plet af kloden. Tænk på, hvor lidt tid man giver sig selv til bare det basale...helt, helt basale...og her snakker jeg ikke om at stirre ind i en væg og drikke te og se vasketøjet vifte i vinden (ret zen i øvrigt, hvis du spørger mig), men helt bodily basics. Et eller andet sted synes jeg, at det hele starter der.