Suslings tøjkrise

Nå, jamen, tak fordi du sådan spørger. Det går da okay-ish. Ungerne trives i hvertfald og jeg har fået muler på overarmene og lidt mindre vinkeflap. Når jeg spænder mavemusklerne, så kan jeg mærke, hvad der er muskler og hvad der er fedt. Og det er jo fedt nok, om jeg så må sige. Jeg kan også identificere lårmuskler, når jeg går op af trapper og min lidt for store pariser-popo er blevet mindre. Kan også pludselig se, at jeg har et skarpt kæbeparti.

Prøvede for en uge siden en ny maskine, glemte alt om det igen og troede dagen efter, at jeg havde udviklet akut brystcancer, indtil jeg kom i tanker om, at jeg nu har kastet mig over at løfte jern for at styrke brystpartiet. Satser på at de løfter sig de to størrelser C, som jeg er udstyret med. Måske kan man komme helt derhen, hvor man kan spare bh-en væk (som om), for jeg har faktisk ikke råd til undertøj i den lækre ende. Det er også årsagen til, at jeg ikke har meldt mig til sensuel Lady Fit (dans er åbenbart det nye sort i fitnessverdenen. Man kan også gå til Latin Mix og Dance fit). Cool nok, hvis man kunne lære at danse erotisk, så ville jeg kunne svanse lidt rundt i de hjemmelige gemakker foran gemalen. Men, men...undertøjet. Skulle man sådan erotisere for sin mand, så kræver det jo lidt sexet outfit. Jeg tænker burlesqe 1950'er look. Går jo lissom ikke med udtrådt hvidish bøjle-bh fra H&Ms "praktisk kollektion" og slaskede sorte trusser til op over navlen fra Netto. Ville også skulle barbere ben og fjerne hår under armene, for ikke at tale om, at man skal trimme måtten og fødderne. Orker jeg sgu ikke. Og han tænder på mig alligevel. Skal bare hviske ordet sex, så ser han helt glad ud. Mænd er sågu da nogle taknemmelige størrelser!?!

And now to somthing completely different! (Eller same, same but different.)
Skal jo starte på job på mandag. Og hvad er kvindens største bekymring, når hun skal starte et nyt sted? Rigtig gættet! TØJ. For hvad fanden skal jeg tage på? Ejer ikke en klud. Og resten kan jeg vist endnu ikke skrue mig ned i. Har ikke rigtig turde prøve af angst for at blive deprimeret. Synes jo at vægttab går i den rigtige retning, men der kan man blive snydt. Er også røget ud af turnus med at se pæn ud på småhøje hæle. Jeg har stort set levet i jeans og sorte højhalsede og fitnesskluns det seneste halve år og alle rigtige kvinder ved, at et look skal vedligeholdes og gennemtænkes, så man bare kan ligge om morgenen og tænke:"Ah, i dag tror jeg, at jeg tager den nederdel på kombineret med de strømper, den bluse og de sko."

Apropos fitness-kluns, så kunne jeg faktisk passe et par løbebukser, jeg havde "glemt" alt om. De sidder helt godt nu. Men det kan jeg for fanden da ikke møde op i. Og tøjkulturen det nye sted kender jeg heller ikke. Store problemer kan I nok se.

Og apropos fitness, så er der en halvgammel jugoslav, der er begyndt at bage på mig. Argh. Troede ikke den slags skete på steder, hvor man egoer og trimmer krop. Jeg bliver helt paranoid, når jeg kan mærke hans øjne brænde i ryggen på mig. Tør slet ikke se mig omkring af angst for, at han tror jeg inviterer til noget. Må hellere tage med Anders over for fremtiden og kysse rigtig meget på ham, så signalet er sendt. Kors, mænd er sågu nogle underlige størrelser.

Nå, er skredet. Skal ud og puste støvet af mine forårssko og se, hvad der egentlig hænger i skabet og ligger på blusehylderne. Bare sådan, så jeg er opdateret på diverse mangler.