kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

30.4.10

Susling siger: Afskaf naturen, det billige skidt!

Jeg hører til dem, der ikke er så vild med foråret og sommeren. Jo, altså, jeg sætter da klart pris på solsorten og bliver helt tummelumsk, når jeg hører de første strofer. Solen og varmen og bare arme og bare tæer og ramsløgene og alle blomsterne og insekterne, det kan jeg lide. Men pollen for fanden. De er mine uvenner. Birk, græs og et eller andet, jeg ikke helt kan identificere, sender mig durk ud i en influenza-blandet godt op med tømmermandsfornemmelser-lignende tilstand.
I år på trods af et blandingsmisbrug af vaccine og piller. Mine øjne brænder, snotten løber, mit hovede gør ondt, jeg kan ikke tænke klart og jeg bliver lidt smådeprimeret. Sådan på den sølle ingen kan lide mig og mit liv har mistet sin betydning-måde.

Forleden var pollentallet for birk oppe på over 1000 i København og jeg måtte simpelthen gå hjem - fra mit nye arbejde!(De var nu absolut forstående og søde). Dagen efter måtte jeg også arbejde hjemmefra. Så kunne jeg sidde der murret inde helt alene og arbejde med det jeg nu skulle på halv - eller skal jeg være helt ærlig - næsten ingen kraft (Mens jeg i al hemmelighed overvejede om jeg skulle emigrere til Grønland.De har vist ikke så mange træer og græs, men al den dejlige kulde og sne.) Alt sammen bare fordi nogle åndsvage træer skal skyde deres sæd ud lige i hovedet på mig. Ja, ja, jeg ved godt, at træer og planter er vigtige for atmosfæren og naturen kredsløb og alt det hejs. Og det er da også meget pænt at kigge på. Men stod det til mig afskaffede jeg det sgu!

Nu har jeg så ringet til lægen. Hun må gøre noget. Så vidt jeg ved, så findes der flere typer behandlinger for sådan en allergikroniker som mig. Det jeg så også har hørt er, man selv skal betale og en af behandlingerne koster 35,000 kr. i selvbetaling. De penge har jeg ikke. Men hvor der er vilje er der en vej. Jeg vil holde jer opdateret.

PS. Hvis der sidder nogle derude med supergode råd og/eller erfaringer om allergibehandlinger, så tager jeg imod med kyshånd. Jeg er ved at nå desperadostadiet.

Etiketter: ,

4 Comments:

At 30/4/10 17:06, Blogger parnas said...

Ok, jeg har fundet en lidelsesfælle. Fik søndag aften pludselig tørre øjne og i løbet af ugen blev det værre og værre, og jeg var voldsomt træt. Til sidst røde, kløende øjne, løbende næse osv. Var ved læge - diagnose pollenallergi ; ( For første gang i mit liv! Får øjendråber og næsespray og har siddet foran skærmen hele formiddagen og læst om candida og allergi. http://www.allergikompagniet.dk/candida.php?behandling=1 Jeg ved ikke, om jeg tror på det, men i næste uge vil jeg prøve at spise efter de regler. Jeg er nemlig også desperat, for nøj, hvor er det ubehageligt - og jeg kan i øvrigt se over på en del birketræer dér, hvor vi bor og i vores kolonihave er der et kæmpestort birketræ. Øv, god bedring og jeg vil også spændt se, om der er nogle gode råd. Agurkeskiver på øjnene, når de klør eller en kold klud skulle lindre. Kh. Gitte

 
At 30/4/10 19:53, Blogger Mallikka said...

Endnu en lidelsesfælle her.
Husk at undgå madevarer der krydser i sæsonen. Jeg har vendt mig mod de alternative ting, da det andet ikke hjalp. Næsesprayen Naselaze er god (danner en hinde, så du ikke får pollen i næsen, dog trækker du sjove ting ud af næsen om aftenen...). Høron er god (10 dråber x 3, start 1 måned før. Desuden ekstra d-vitamin og a-vitamin. Samt hørfrøolie (jeg tager det i juice). Det har hjulpet mig meget. Skal supplere med antihistamin en gang imellem, men ellers...
Og går det helt amok, så find Eva Lydeking og få en session der, hun kan noget med allergi, koster en tusse.
Det er så øv, at man ligger brak, når der endelig er sol og labert vejr.

 
At 1/5/10 14:53, Anonymous Anonym said...

Hvis du vil have selskab, så bestil en flybillet til mig. Grønland here we come ;-)

 
At 5/5/10 23:34, Blogger SushiStegen said...

Pollenallergi sucks!!

Jeg ligger brak hele sommeren med kropslig modstand mod alle græsplæner og parkerne. Det hjælper mig at skylle næsens slimhinder med en saltvandopløsning (kan købes på apoteket sammen med et næsehorn- ja det hedder tingen, man skyller næsen med). Jeg føler mig meget 70'er agtig med næsehorn og saltvandskyldninger, men det virker og med tiden bliver man lidt afhængig af at vasket slimhinderne.

Jeg er desværre så hårdt ramt, at jeg er i gang med at prøve Allergikompagniet efter en vaccinationsomgang ikke virkede på mig og jeg fik et anafylaktisk chok. Øv....håber at du får det bedre

 

Send en kommentar

<< Home