kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

23.5.10

Susling samler op

Kors, tiden flyver! (Og regeringen begår harakiri. Det er jo næsten ikke værd at nævne. Jeg hvisker bare Mallorca, Malaga, Cop 15, at de svage skal betale prisen for krisen og hende, der så forarget på mig og hvinede:"Synes du, at alternativet er bedre?" Jep, der gør jeg. Og så ikke et ord mere om det) (Ok, så. Tænk, hvis Ole Sohn blev finansminister! Jeg ville grine min efterhånden ret trimmede bagdel i laser. Bare tanken om, hvor mange citronmunde, det ville frembringe. Oh, hahahahaha. Alene af den grund - for humorens skyld. Og så ikke mere om det.)

Og hvad har jeg så brugt en hel uge på? Tja. Moster f.eks. Anders er jo en super mand og han ved, hvornår jeg har nået en grænse og når noget gør for ondt. Så han er med på banen nu og støtter mig. F.eks. kunne jeg sagtens lige været cyklet forbi efter arbejde med det hun mangler og for at hæve nogle penge til hende. Det synes han ikke, at jeg skulle gøre alene. Så i stedet tilbød han, at vi mødtes efter arbejde og så kørte vi forbi i Carolla. Han sagde ikke: "Du, jeg kan mærke, at du er kørt træt, så nu støtter jeg dig." Næh, nej. Han sagde bare:"Vi kører derud sammen." På den empatiske -jeg-har-set-dig-måde. Uh, ikke et øje er tørt.

Ude hos Moster viste det sig så, at hendes megadyre B&O tv var stået af og så kom han på banen igen og tilbød, at han undersøgte, hvad der var på markedet og at vi købte et tv til hende. (Et tv er vigtigt, når man bare tusser rundt med sig selv og sin sygdom og aldrig nåede at komme på world wide web.) Nu har hun så et tv. Skulderklap til min mand.

Og ellers? Tja...jeg har shoppet lidt. Så'n på H&M-måden. I virkeligheden har jeg en dyrere smag. Men H&M funker i krisetider og man kan altså blive så lykkelig for en ny bh og et par nye bluser. Sjovt nok har jeg købt mørkeblåt i år. Jeg elsker mørkeblåt og sat sammen med guldørenringe, guldsandaler, forhåbentlig snart brun hud og jeans eller jeansnederdel, så kan man vel nok se lidt dyr ud. Det satser jeg på.

Og nå ja, så er der mine altaner. Jeg har kun to franske altaner og et mussoliniudhæng. Men jeg er mester i at få presset en masse derud. I år har jeg så droslet lidt ned. Skal jo også kunne ånde (og underboen klager over, at jeg vander dem ned i hovedet). Dog kører jeg, som alle de andre år, den spiselige version af altankultur - sådan i store træk. Det meste af det jeg har haft har fimbulvinteren taget, så jeg har måtte starte forfra. Men det er vel også ok! Sådan ny begyndelse-agtigt. I år er det blevet til: carryurt, rosmarin, timian, oregano, persille, purløg, salvie, estragon, løvstikke, hjulkrone, laurbær, æblemynte, orangesalvie, morgenfruer og det mindre spiselige, men pyntelige: ærteblomster, pelargonier (jeg har hang til Dronning Ingrids) og en blanding af sommerblomster. Har så lige opdaget, at jeg har glemt tallerkensmækkere - jeg elsker tallerkensmækkere - og min rose ser ud til at være afgået ved døden. Men det kan vel stadig nåes.

Skal vi ikke bare stemme for en brunende og plantevenlig sommer (og for at de gamle ikke bliver plaget for meget og at De folkelige ikke får gennemført nedskæringer for de allerfattigeste. Dem i Aaafrika og Mellemøsten, og Latinamerika og Østeuropa og og...tja så mange andre end os og så også lige fingrene værk fra pension, dagpenge, børnepenge, bistandshjælp og og og og)!?

Etiketter:

0 Comments:

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home