kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

29.5.10

Susling midlertidig ordløs

Lige nu lever jeg af at skrive andres ord. Mange ord, side op og side ned, om noget jeg faktisk ikke ved (eller rettere vidste) noget om. Før nu, altså. Nu kan jeg holde lange foredrag om containertransport og nødhjælp. At jeg klarer det, vil jeg tilskrive min fantasiske evne (jo, det må jeg godt skrive, for det er et talent jeg har, at kunne skrive om det meste, selv om jeg som udgangspunkt ikke ved noget om det. Sådan har jeg gjort i nu 17 år og jeg nævner bare emner i flæng: Pension, forsikring, fibromyalgi, tyggegummi, kaffeautomater, blinde, svagthørende, sko, nødhjælpsordninger, kølesystemer, kurertransport, postvæsenet, it. Kan I se det?)

Nå, men når jeg sidder der, dag ud og dag ind, og skriver andres ord, så bliver jeg langsomt smådistræt (som i sær og katatonisk). Jeg kan ikke konversere, jeg kan ikke tænke - udover på, hvordan jeg lige får formuleret næste afsnit og om hvorvidt den ene overskrift er mere sigende end den anden. De kunne have taget min dagpengeret fra mig, og jeg ville (næsten) ikke have bemærket det. Bekymringen for, hvor vi er om en måned, når min mand ikke længere er i job, er også kun en svag rumlen. For jeg lever og ånder bogstaver, formuleringer, borren mig ind i emnet som en anden mulvarp. Men når jeg så har printet mit 40 sider lange udkast ud, så andre kan læse korrektur og komme med input og kommentarer, så ånder jeg lettet op. Jeg kom om på den anden side. Jeg kom igennem. Og nu er der så for en kort stund plads til mine egne ord, mine egne tanker. Og hvad skal jeg så bruge dem til? Jo, hurra. Jeg skal skrive jobansøgninger. Og jeg hader at skrive jobansøgninger.

PS. Der er ellers meget jeg kunne kommentere på. F.eks. om vi ikke snart kan komme af med denne efterhånden landskadende regering, der har parkeret sig i Pia K.s håndtaske. Det er en ynk! Men jeg har simpelthen ikke ord nok til at skrive om det, de har gjort lige foran vores øjne. Jeg er målløs!

Etiketter:

3 Comments:

At 30/5/10 17:49, Blogger Zette said...

Jeg kan kun være enig i dit ps, jeg er så træt af at høre, at de synes, det er okay at skære alle de steder.
Hvorfor dropper de ikke bare den efterløn - alle sammen, jeg fatter det ikke. Og så kan de ellers sende Pia K. ud i de forbudte skov, hvor kæmpeedderkopper, muslimske varulve og arabiske kentauere kan æde hende - og hendes håndtaske

 
At 30/5/10 19:34, Blogger Annettes space said...

Hørt hørt Zette !!!!!

 
At 2/6/10 03:03, Anonymous Donald said...

Du skriver:
"Men jeg har simpelthen ikke ord nok til at skrive om det, de har gjort lige foran vores øjne. Jeg er målløs!"

Ja det er fantastisk, siger jeg bare. Det eneste, der ikke må ske, er at vi bliver målløse eller uden mål; vi bliver nødt til at stable et synligt og bæredygtigt alternativ på benene.

VKO har gjort det "Lige foran vores øjne" - det er et kunststykke, men det var muligt fordi en stor del af befolkningen har stemt for at få _nogle_ af de værdier, som Hjorten smugler ind ad bagdøre så store som ladeporte. Skattetrykket er så stort og problemerne med samfundets omkostninger er dog til at få øje på, når man sparer for "ikke at komme i gæld som Grækenland."

Men ved at spare uddannelse og børnecheck skyder VKO forhåbentlig en fod eller to (af deres egne).

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home