Susling synes noget er weard

Nu hvor jeg arbejder med bl.a. afrikanere by proxy, så bliver jeg altså nødt til at sige det her: Jeg er på en gang undrende og fascineret af, at de har lyse fodsåler og håndflader.

Jeg kan også forstå, at for mange af mændene, så er en smuk kvinde lig med en fed kvinde. Jeg ved godt, at fedme tolkes lig velstand. Men det får mig til at tænke sådan tværdimensionelt omkring værdiuniverser og opfattelser. F.eks. så sidder vi her i lille Dannevang og holder af stegte rødspætter, sild og hvide jule. I Australien holder de også af fisk, men de fisk er nogle for os meget eksotiske fisk. For dem er det normale fisk. Og jul, det er noget med sommer og varme.

Man kunne også tage den med hvaler. I Grønland harpunerer og æder man en hval. I DK, så synes vi det er synd for hvalen (I ved nok hvilken) at den skal aflives. Den skal da dø en naturlig død. Og kødet det skal blive til biobrændsel eller noget. Vi æder ikke selvdøde dyr åbenbart. Men hvorfor så ikke aflive den? Der må da være en grønlænder med forstand på de sager her i landet. Og hvis den er aflivet, så kan man spise den. Hvad med Noma eller en færing? De må da være interesserede. Det samme kunne man sige om hundehvalpe. Dem æder man i Kina. Her skal de bare aflives (altså ikke at jeg ville spise en hund). Det er da også underligt.

Nå...altså, ville bare lige sige, at det vi synes er normalt, synes andre er virkelig weard og det gælder så den anden vej rundt. Men i virkeligheden er noget af det, der bliver besluttet her altså også virkelig weard og lidt bobleagtigt. For hvorfor griber man ikke bare knoglen og ringer til Grønland. Der er vel en der tager telefonen og hvorfor ringer grønlænderne ikke til os. Det ville jo være en fantastisk branding af deres livsstil og forståelse for livets gang.

Men hell, her i DK har vi jo egentlig ikke respekt for grønlænderne, afrikanere og andre, der ser livet fra en anden vinkel end os. Det kræver for stort et abstraktionsniveau.