Susling stor og lille
En gang i mellem svæver jeg i mellem, at ville være genial og normal. Når det griber mig, vil jeg være Charlie Parker og en nat i Tunesien. Jeg vil være Charles Dickens og Virginia Woolf. Andre gange vil jeg bare være en god mor og en der skriver stille om Afrika by proxy.
Noglegange vil jeg være Emily Dickinson og Edith Sodergran (og hakke min forsvundne crtl til døde). Jeg vil være Oriana Fallaci og Ulla Therkelsen og jeg vil og vil og mit hovede er fuld af historier, muligheder, tanker. Andre gange er jeg hende, der bliver glad for rent duftende sengetøj, lagt sammen af mig og lagt på plads af mig. Hende som hører mine ungers pludderstøj og mærker den lille hånd, som min nabos blonde unge lægger i min. Bare fordi vi møder hinanden på trappen.
Jeg ved ikke rigtigt. Det ene er vel lige så smukt som det andet. Selv om det ene fylder mere op i historien end det andet.
Etiketter: Betragtninger
3 Comments:
Ja. Smukt udtrykt, enkelt og paa en lille underfundig maade, netop derfor genialt.
K
Tak! K. Det åndede kom pludselig over mig.
Men er det ikke netop i polerne det sker? At du rummer begge dele?
Jeg kan også godt li proffe mig, der holder oplæg for store forsamlinger, bliver hørt og citeret - men jeg kan også godt li nyopgravede kartofler og sol på mig i haven.
Og Ulla Therkelsen lægger med garanti også rent sengetøj sammen!
Send en kommentar
<< Home