Susling den pulveriserede

Whoaaaaaaaaaaah..........forsvandt lige fra fladen..........wroummmmmmm.....(lyden af mig, der stormer forbi)....Men det, at man ikke er her, er jo ikke ensbetydende med, at man ikke er...langt fra...

Faktisk går det ret forrygende...Jep I læste rigtigt...ingen brok herfra...Altså selvfølgelig kunne det meste jo være bedre - ku' f.eks. godt bruge 3000,- øremærkede kroner til blå støvler. Ville heller ikke græde over, at få et par perleøreringe. Det er jo heller ikke sådan, at jeg hver morgen tripper lykkeligt ind i mit computerstyrede Walk-in-closet, med mix and match skalaer. Tvært i mod vågner jeg op hver morgen, tænker: Det er fandme løgn, at det skal være så mørkt! Og kun kan overskue et: I dag skal det vist være sort med noget brun-kombi og gider jeg overhovedet vaske håret? Selvfølgelig ku' verden være perfekt: Kunderne kunne være søde, jeg kunne bo i et solbeskindet paradis, min mand kunne være Mr. Romance Himself og ikke en der slæber rundt på en ordentlig omgang grøn snot. Mine unger kunne være Einstein Juniors og jeg kunne have en House Maid til at ordne alting for mig.

Men hvad. Lad os bare se det i øjnene...og i min alder er det en solid erkendelse: Græsset er ikke grønnere hos naboen.

Ja, I læste rigtigt.

Man har, hvad man har og man er mange gange selv ansvarlig for, at man har det...og lige nu er livet ok.

PS. For at det ikke skal være løgn, er jeg begyndt at undervise i, hvordan man skaber den gode blog.........hahahahahahahahahaha!