Susling's trængsler

Hvis der overhovedet er nogen, der stadig interesserer sig for mit patetiske lille liv (gør jeg snart ikke en gang selv), så kan jeg da opdatere med, at jeg stadig bor i mit soveværelse på en madras. Nu draperet med en influenzaramt mand og mig, der efter en time på arbejde måtte kaste håndklædet i ringen, slæbe mig hjem med kulderystninger og det tågede flimrer af dagens mega-arbejds-to-do-liste, som så ikke blev fixet den dag-sejlende rundt i vathjernen- på pæn-pige-dårlig-samvittigheds-måden. Kan jo seriøst godt lide mit arbejde, men når man går i stå hver 3. sekund og egentlig ikke er helt med på, hvad man har gang i og det man troede var lidt restpollenallergi pludselig udvikler feber, så er man vel influenzaramt.

Havde klart foretrukket at sidde på en kontorstol som alle andre normale mennesker, frem for at glo på madrassen og den hængelås håndværkerne har sat på døren ind til "byggepladsen" som de kalder min lejlighed, fordi de føler, at vi chikanerer dem. Så var det også, at jeg satte en seddel op på døren til mit badeværelse med besked om, at Dette WC er kun for beboerne og så låste jeg døren, da jeg gik. Så kan de pisse i en faxe-kondi-flaske kan de, hvis de ellers gad at møde op og passe deres arbejde. Og næste gang en eller anden ymter noget om, at polske og tyske håndværkere tager deres job, så vil jeg bare grine dem hånligt op i ansigtet, mens jeg svinger min knytnæve faretruende tæt på deres næse (når jeg altså er i stand til det igen).

Og nå ja! Vi har fået DKs første kvindelige statsminister. Stort. Og så kan man i øvrigt mene om hende, hvad man vil. Hun er lidt teknokratisk. Men det skal nok gå det hele og en dag har jeg vel igen også en stue og et køkken. For selv om man nok nogle gange kan føle, at tingene aldrig forandrer sig, så gør de det jo alligevel - på et tidspunkt - som f.eks. blokpolitikken, som vi endeligt kan vinke farvel til.