Susling siger: Vær mod andre, som du vil ha' de skal være mod dig!

I princippet kunne jeg godt brokke mig. F.eks. over Gammel-Moster. Hun har fået for vane at ringe op i tide og utide OG som regel starte en samtale sådan her: "Jeg har brug for (indsæt diverse her)!" (På det tidspunkt har hun ikke præsenteret sig eller noget). Jeg svarer ordret gengivet:"Det skal jeg nok sørge for, men du kunne som minimum starte med at præsentere dig og sige goddag." Hun svarer ordret (med lidende højtråbende martyrforarget stemme):"Du forstår vist ikke helt rigtig min situation!!" (Hvilket jeg faktisk finder ret fornærmende, for gu' gør jeg da det).

Kors, marn! Hvad vil hun have af mig? Total dedikation?! At jeg kaster alt til side for hende. At jeg lægger mig op i benenden hos hende og rådner op sammen med hende. Hun er ikke en gang min mor, som man vel altid føler sig lidt forpligtet over for og hvor der vel et eller andet sted er en em af kærlighed. Sådan er det ikke lige med min Moster these days. Det er bare fordi, jeg er den sidste, hun har og min bror ikke lige gider levere. Og så føler jeg, at jeg bør.

Men skal vi ikke bare blive enige om, at man nok ville komme længere med lidt almindelig høflighed? Ben eller ikke ben. Gerontologkrematorie eller ej. Jeg bliver ihvertfald aldeles demotiveret og faktisk lidt småsur.

Nå, men, altså jeg gider ikke at brokke mig. Det er for varmt og kræver for meget energi. Lige som hun gør. Jeg er ikke en Florence Nigthingale, og hvis man vil have omsorg og varme, så skal man også give den selv, (I kan måske nok gætte, at det har hun ikke altid givet) også selv om man er blevet gammel og syg. Alderdom er ikke nogen undskyldning og omsorg og kærlighed er ikke en ret.

Så folks, vær mod andre, som du vil have, de skal være mod dig. Og start helst så tidligt som muligt.