Susling bringer en servicemeddelelse
Må jeg lige bryde ind med en servicemeddelelse?
Altså, man siger, at det er fantastisk sundt dagligt at få sig en lille sveder og åndenød, så'n på motionsmåden. (Skal ellers love for, at det de seneste dage er kommet helt af sig selv. Lummervarme og græspollen-allergi..).
I dag tog nogen sig dog sammen og kravlede ned i det lokale fitnesscenter. Nogen svedte som en hest, da løbebåndet fortalte, at der nu var brændt 1 kalorie af. Nogen svedte som ti heste efter 20 kalorier og ved 100 kc, så var det kun viljestyrke, der holdt denne nogen oprejst. (Er blevet ret meget fan af viljestyrke. Troede ikke, det var en egenskab, jeg ejede. Men det er vel det, der er så fantastisk ved at blive år på år: Man bliver som regel mere viis og indsigtsfuld. Forudsat selvfølgelig, at man har resoneringsgaven). Nåmen det var motion, jeg lige kom væk fra. Altså viljestyrke og en aktuel viden om, at man ikke skal pjække fra bevægelse. Det kommer bare skidt igen (Anders er begyndt at gå rundt med en skridtæller. Han kommer hele tiden med små kliklyde og så'n ca. en gang hver 3. time, så proklamerer han, hvor mange skridt han har gået. Turen ned til det lokale fitnesscenter gav 5000 skridt, sagde han. Jeg ser frem til en uge i den svenske brædehytte med løbende bulletiner, der tvinger os ud på dunkle skovstier, for jeg tvivler på, at den dersens skridttæller tæller vende blade i en bog med).
Og nå ja! Jeg tager på ferie snart. Sammen med Den Skønne og Dj Brockhouse (det bliver interessant). Skummis bliver hjemme. Hun er så flyttehjemmefraklar, at bare en uge alene hjemme er tæt på paradis.
Har så ikke lige fået taget mig sammen til at lave pakkelister (tvivler på at skridttælleren (underligt ord egentlig, lyder helt sjofelt, når man sådan tænker efter!? Lissom de dersens se gennem tøj briller, der blev reklameret for, den gang jeg var en lille pige). Altså tvivler på at skridttælleren tæller kuglepensbevægelser og tankeaktivitet med).
Og servicemeddelelsen? Nå, ja. Motion er vigtigt. Sved er ulækkert.
1 Comments:
Griner - stort :-). Et billede dukkede lige op på nethinden: Anders i den store svenske natur med skridttæller på og dig halsende efter :-))).
Der er basis for rigtig mange skridt i Sverige, altså. Gad vide om den tæller er gearet til det :-)
Og jo jo - motion er fint og ganske sundt - i bittesmå doser :-). Det er dælme da for varmt til den slags - jeg sveder bare, jeg tænker en tanke :-)
KH Gittemay
Send en kommentar
<< Home