kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

22.11.09

Suslings tre hektiske dage med reelt indhold

Der er dage, hvor man storker fra Herodes til Pilates og bliver mere og mere udbrændt for hvert hak man sætter ud for en aftale/task afsluttet. Og så er de dage, hvor man oplever, at det man troede bare var endnu en aftale, giver energi til mere (på trods af alkoholindtag og begyndende et eller andet kriller i halsen).

Lad mig starte bagfra:
Gæt, hvad jeg nu har på min venstre ringfinger?


Nemlig!

Jeg vil stadig gerne have en sten i min. Men jeg må også være realistisk. Selv om jeg prøvede lidt med, at det jo ku' være en julegave å så'n, vidste jeg jo samtidig, at det er min opgave at være voksen og ansvarlig og at børnene under mine vinger skal have mad. Niels Løvschal havde ellers fundet en fantastisk aquamarinfarvet brilliant frem til mig.

Den skal jeg ha'! Det eneste jeg så skal gøre er, at hive lidt penge ind, tage ringen af fingeren og sende den over til ham. Han reserverer stenen til mig og sætter den i og sender den tilbage. Det koster faktisk ikke en gang særlig meget...

Nå, men da jeg så stod der og følte mig lidt opstemt og genert på en gang og hiver penge op af min lille fedtede pung, så tager Niels et eller andet frem og hænger det om min hals. Jeg bliver helt underlig og endnu mere genert. Men han synes, jeg skal ha' det. Jeg rødmer dybt (jeg er ikke så god til at tage imod ting. Vil meget hellere gi'.) Men se lige her:


Hvad kan man sige andet end tak! Tak, mange tak!

Nåede man i øvrigt ikke ind og opleve "Bornholm i København" på Onkel Dannys Plads, så kan man istedet drage til Køge d. 5. eller 6. december. Der lægger M/F Povl Anker til kaj.

Går vi en dag længere tilbage, end i dag søndag, så bød lørdagen også på aktionspakket indhold. F.eks. sidder jeg pludselig og spiser morgenmad med min nye svigerdatter. Gosh, hun var dælme dejlig. Store, smukke, intelligente øjne, søde ord og en personlighed, der bare gled ind. DJ Brockhouse sad og så tintrende lykkelig ud og mor 2 - alias Skumfidusen - hviskede til mig, at hende den skønne bare var den dejligste pige, der havde været med hjemme til dato. Det bedste var nu, at høre Den Skønne og Dj Brockhouse hyggemumle sammen på vennemåden. F.eks. da hun sad og ordnede hans hår med vores glattejern.

Dj Brockhouse havde i øvrigt bedt os om, at få lov til at være alene hjemme med sin udkårne. Heldigvis var vi blevet inviteret ud om aftenen. (Jeg sagde jo det var aktionspakket). Jeg kendte ikke en sjæl og jeg følte mig lidt åndsvag, da jeg stod der og viftede med min Juleskrab, som jeg havde købt som værtindegave. Det viste sig nemlig, at vi var inviteret med til en fødselsdag! Jeg håber, der er gevinst på, for så er det vel en ok fødselsdagsgave, sku' man mene. På trods af, at jeg ikke kendte en sjæl, så udviklede aftenen sig som en af den slags aftner, hvor man fik energi og blev helt høj af stimulerende konversation. F.eks. sad jeg ved siden af en filmfotograf, der skyder film for National Geografik og over for mig sad en scenetekniker fra Normandiet. Bortset fra selskabet, så var maden også forrygende: 5 retter i Italiensk ånd og sjæl.
Hvad kan man sige andet end tak? Så tak, mange tak.

Nå, ja, så var der også lige fredagen. Der hang jeg ud i Skurvognen og bællede juleøl og byggede burgere. Der blev snakket så meget, at jeg lige måtte træde lidt afsides og inhalere en enkelt cigaret, mens jeg bøvsede lidt og genfandt noget ørenlyd. At jeg så i processen blev smækket ude og måtte vandre lidt hvileløst rundt i baggården, mens jeg spekulerede på, om jeg overhovedet kunne komme ud af den gård og om alle damerne med de store organer overhovedet havde bemærket, at jeg var væk og hvis ikke jeg slap ud, hvor længe jeg så skulle stå uden overtøj i den gård, er en anden historie! (Jeg slap ud og havnede i Skurvognen igen. Og lover at poste opskrift på tomatchutney snarest.)

Men ved I hvad?! Nu er jeg sgu' træt og uret på køleskabet bimler med besked om, at jeg skal tage mit ungarske landbrød ud med det vuns, som i nu.

Vi snakkes.

Etiketter:

1 Comments:

At 22/11/09 21:30, Blogger Lotten said...

Tak for sidst Susling! Er glad for at vi ikke skulle ud og lede after dig i baggårdsmørket ;-)

Og hold nu op hvor er det fine ringe!!

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home