Susling om commitment

Jeg har aldrig været sådan én, der drømte om store bryllupper og en kjole som nypisket marengs. Jeg syntes faktisk, at det var rigelig commitment, den gang Anders og jeg, i vores pure ungdom, gik ned og fik en fælles hustandsforsikring. Jeg var tæt på at blive kvalt, da vi sammen underskrev dokumentet. En måned efter skiftede vi min seng ud til en fælles nyindkøbt og så ku' jeg ikke kapere mere tosomhedsforpligtigelse i den ombæring.

Siden blev vi så gift. Heller ikke der var jeg til prinsesselook og brudebuketter og store fester. For alt det med kjoler, kareter og blomsterdekorationer, behøvede jeg ikke. Jeg elskede min mand og det vigtigste var, at jeg vidste, at han altid ville være der for mig. Vi giftede os derfor i al hemmelighed. Bare mig, min elskede og vores nybagte 14 dage gamle Skumfidus, en helt almindelig lørdag på Københavns Rådhus sammen med oppustede blondiner, gambianere og andet godtfolk.

Der er dog én ting jeg altid har ønsket mig: En vielsesring. En lille diskret ring, der betød, at han og jeg hørte sammen. Og nu efter 25 år og 9 mdr.s samliv og 18 år og 5 1/2 mds. ægteskab, så synes min Anders, at det ku' vi da egentlig godt. Han foreslog det selv, efter at vi var stødt på denne ring:

Designeren er Niels Løvschal. Og jeg må sige, at det er meget lang tid siden, at jeg har set smykker, jeg ikke har kunne glemme. De er så enkle og elegante i al deres nytænkende anderledeshed. Jeg har personligt set mig lun på en variant af denne med en lille "sten" mellem guldtrådene. (Tror jeg plager og plager og sniger det forbudte mastercard med, når vi skal købe)!



Men se også lige her:






Vil man opleve en stortudende Susling, kan man lægge vejen forbi:

"Bornholm i København" i weekenden 21-22/11. Stedet er Råhuset på Vesterbro (København). Man kan selvfølgelig også opleve en hel masse andet! Og skulle man få appetit på smykkerne, så kan man også kontakte "Smukke Niels" personligt.

PS. Hvilken ringfinger er det egentlig man skal sætte en vielsesring på?