Suslings november

I morges faldt Anders ud af sengen. Bare få minutter før havde vi ligget og holdt krampagtigt fast i den sidste rest af nat og pludselig rullede han rundt og faldt ud over kanten. "Jeg er vist træt," sagde han nede fra gulvet.
Senere sad han med en sko på og den anden i hånden. Han var gået helt i stå. Sad bare og stirrede ud i luften.

Sådan kan man jo godt ha' det en gang imellem. Selv har jeg vist noget med lynlåse lige nu. For bare en halv time siden kom jeg til at låse mig inde i min anorak og var pludselig reduceret til et svedende og fortvivlet børnehavebarn. Det var før jeg opdagede, at lynlåsen på et par af mine støvler var død.

Jeg tror, vi har gang i noget november. Det er nu ellers ikke en måned, jeg synes er slem. Det gjorde jeg engang, men da havde jeg heller ikke råd til ordentligt overtøj og vi fyrede med petroleum. Og så studerede jeg et selvhøjtideligt fag på verdens kedeligste universitet. Til gengæld var jeg åleslank og havde min egen hårfarve.

I dag synes jeg egentlig januar er værst. Det er måneden uden ende og uden penge. Eneste lyspunkt er, at dagen begynder at tage til igen. Der er feststemning hos os, når man kan læse i avisen, at dagen er tiltaget med 1 min.

Apropos feststemning, så er Skumfidusen helt opstemt over, at hun skal over og stemme igen. "Nu kan jeg for anden gang være med til at bestemme i samfundet,"siger hun, og synes hun er meget heldig. Jeg er til gengæld heldig, fordi jeg har fået mig en vaskeægte lille demokrat.

Og så er vi forøvrigt alle sammen heldige, fordi vi bor i et demokrati og kan gøre en grå regnfuld dag i november til en rigtig festdag. Husk nu at sætte kryds ved anstændighed. Det trænger vi efterhånden ret kraftigt til.