Susling siger: Mor er ikke skuffet, mor er sur!
Nå, ser åbenbart ud som om, at det er nu man skal lære sine unger lidt om arbejdsmarkedets velsignelser (og mangel på samme) og om at chefer ikke nødvendigvis er mentalt forbundet med Gud og Kongehuset!
Jeg vil vove at påstå, at jeg har lært mine unger om arbejdsmoral og anstændighed. Om at tage fat og være sig sit ansvar voksent. Det er faktisk dyder, jeg selv sætter højt. Man hvad nytter det, når der ikke bliver samarbejdet i den anden ende?
Jeg giver lige et par eksempler:
- Skumfidus bliver tilbudt kokain af chef til julefrokost
- Skumfidus bliver udsat for røverisk overfald med stor slagterkniv og en med maske involveret. Vi må selv tage affære, dvs. hente (og sørge for at kasse bliver talt op), kontakte krisepsykolog osv. osv.Dvs. INGEN chefer, der dukker op på gerningsstedet, siden kontakter hende eller formidler kontakt til krisespykolog, selv om virksomheden faktisk har en aftale med den slags. At aftalen er der, finder vi først ud af flere dage efter
- Skumfidus søger job og får at vide, at man ikke ser på kompetencer og erfaring, men udelukkende på, om hun er sød (og det er hun, det siger hendes veninder)
- DJ Brockhouse får at vide, at han er en pjækkerøv, fordi han må lægge sig syg med influenza (og jeg garanterer for, at han ligner en svedig hulkindet zombie, da han ringer og siger, at han ikke kan komme.)
- DJ Brockhouse står og venter på, at han kan komme til at feje op efter, at en kunde har væltet nogle flasker. 2 - TO - chefer - kommer farende og siger, at de ikke gider se på, at han dovner den af og at han skal tage sig sammen ellers melder de det til den øverste chef. I samme butik har jeg som kunde adskillige gange overværet chefer overfuse medarbejdere lige foran mig. En gang greb jeg altså ind og sagde, at jeg synes, at de skulle tage sig sammen og at den slags gad jeg ikke være vidne til.
Og sådan opløftet vil jeg nu skrive en ansøgning.
Føj for satan!
3 Comments:
Umiddelbart får jeg lyst til at udbryde,"Det er forhåbentlig løgn!", men det ved jeg jo godt, det ikke er. Hold kæft, altså...
For ind i h...... da!!! Jeg er rystet, dybt!
D'damer, jeg tror Sifka har skrevet det helt klart: Det er ikke så udsædvanligt, det jeg har beskrevet og faktisk tror jeg, at der findes grellere tilfælde.
Men heldigvis har ungerne jo deres far og mig, som de kan snakke med om det, de oplever.Og vi har jo selv været en del år på arbejdsmarkedet. Selv startede jeg som 13 årig i en grønthandler og deres far var bybud fra sit fyldte 14. år.
Vi tager det i stiv arm og holder diskret øje.
Send en kommentar
<< Home