kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

27.10.09

Susling om huller i maven, Mother Theresakomplekser og selverkendelse

Jeg har pludselig opdaget/erkendt noget meget underligt om mig selv. Eller underligt og underligt. I virkeligheden er det nok helt normalt. Måske ovenikøbet typisk for den aldersklasse, jeg er havnet i, hvis man vel og mærke ikke har levet et gnidningsfrit og ubekymret liv, hvor alt flaskede sig.

Kort og godt:

Jeg kan ikke alt! Eller rettere, jeg kan ikke alt hele tiden. Når maven begynder at mudre og jernbåndet strammer om panden, så er det stop. Time out! Lukket for boks to hos mor her.

Men den er svær at have med at gøre, når jeg f.eks. står med andre, der har brug for omsorg. F.eks. Gammel-Moster. Jeg kan jo godt fornemme hende og hendes bekymringer. Men når hun dræner mig med sin insisterende ensomhed og bekymring, så strammer båndet og maven klager sig. Det samme gælder, når jeg mærker andres sorg, ensomhed, bitterhed, manglende livserkendelser osv. Signalerne vælter ind over mig hulter til bulter og jeg mærker, sanser, modtager, for jeg kan jo ikke bare ignorere det. Det sidder jo een over for mig og rækker ud og måske ku' jeg lige være med til at skubbe lidt på vej. Gøre en forskel bare et kort øjeblik.

Og så er der hele komplekset med, hvordan man egentlig opfatter sig selv. F.eks. har jeg mange styrker og meget i mit liv går godt, og skal jeg være helt ærlig, så har jeg klaret mig forrygende med og på trods af de få og underlige kort, jeg har fået tildelt. Jeg er en fighter og en fighter er ikke svag. Som en anden baggårdskat har jeg selvfølgelig en gang imellem måtte trække mig tilbage ind under en skraldespand og slikke mine sår - men altid med væssede kløer og ørene drejende rundt parat til næste fight.

Men lige nu har jeg lagt mig fladt ned på siden med blottet bug og fire potter strakt frem i overgivelse og så håber jeg bare på, at kattereglerne bliver fulgt: Man angriber ikke en, der signalerer overgivelse. Og hvis jeg er rigtig heldig, så kommer der mange flere, end jeg tror og støder panden mod mig og giver mig et kærligt slik uden at give mig murren i maven og strammen om panden.

Etiketter:

7 Comments:

At 27/10/09 17:41, Blogger Sifka said...

Jeg er også væltet om på siden, og ligger dér en dags tid eller to og filosoferer over tingene. Sender et par strøg over voldgraven, og håber de kan hjælpe en lille smule.

 
At 27/10/09 19:20, Blogger susling said...

Sifka: Spinne, spinne!

 
At 27/10/09 19:30, Blogger Henriette said...

Kære Susling du har taget et stort skridt nu.
Det første og sværeste, men det er masser af knus og kram værd. INGEN er en ø og uden behov for at blive mødt med varme eller interesse.
Alle har vi brug for at nogen vil lytte uden selv at tale, og der gælder bestemt også dig. Så vær sikker på at du også har retten til at gå i dækning.

Mange mange knus
Henriette ;))

 
At 27/10/09 21:42, Blogger Lotten said...

Det er en tung, men vigtig erkendelse at nå til. Det er aldrig morsomt at se i øjnene, at man ikke er omnipotent. Pokkers velkendte betragtninger... Men for at kunne hjælpe andre, er du først og fremmest nødt til at passe på dig selv - og mavemurren og pandestrammen er vist tydelige signaler på, at der har været energivampyrer i nærheden. Så behold du blot stillingen til du er klar til at stå på alle fire ben igen! Sender lidt strygen med pelsen til at lade kattembatterierne op med.

 
At 28/10/09 00:14, Blogger Regitze said...

jeg ligger her også. sammen med dig og Sifka.
er det ikke vidunderligt, at vi efterhånden (tak tid) har lært at lægge os ned selv, inden vi bliver kastet omkuld?

 
At 28/10/09 08:56, Blogger Gittemay said...

Ae ae...
Jeg synes, det er GODT, at du har overgivet dig - til dels frivilligt. Kæmpeskridt - og masser af kærlige klap på skulderen herfra.
Det er en stor erkendelse - selvom den jo er ret logisk. Men det forstår resten af systemet ikke altid - man vil jo så gerne.

KH Gittemay

 
At 28/10/09 18:00, Blogger Dana Watsham said...

Man skal huske mantraet:

SUPERWOMAN ER EN TEGNESERIEFIGUR!

- ellers blir man helt bimmer i bøtten.

Desuden er det totalt legitimt at sige: "Jeg kan sgutte mere lige nu."

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home