Suslings suk

Nogle gange kan man ha' sådan en dag, hvor ét afslag på et job fylder mere end det faktum, at man jo egentlig samtidig skal til en samtale på et andet job.

Sådanne dage fylder det mere, alt det man ikke har fået gjort, end det man reelt har præsteret.

Det er også på de dage, der pludselig er spindelvæv i loftet og en syg due er flyttet ind på gesimsen. Så kan man så stå der i hver sin pjuskede fjerdragt og plirre til hinanden.

Det er også lige på sådanne dage mit hår vælger at opføre sig utilregneligt, så der stort set ikke er andet at gøre, end at gå med hat eller leve med virvaret og så i øvrigt trække godt op i strømpebukserne (med huller), så der i det mindste er kontrol med et eller andet.

Er det kun mig, der har sådanne dage?

Update:

Nu er duen fløjet! Måske er den drattet ned? Den så godt nok sølle ud. Spindelvævene er fjernet med den smarte fjerdims med teleskopstang, jeg anskaffede mig som nypudset hausfrau. Håret er sat i en hestehale og det bliver ovenikøbet siddende, hvor det skal og jeg er ved at lægge an til at sælge mig selv med manér. (Kvalmen sidder heler ikke længere helt oppe i halsen. Jeg kan jo godt og jeg kan jo også selv være med til at definere, hvordan jeg skal håndtere mit fremtidige arbejdsliv.)