Susling om indre resourcer og karisma

I dag deltog jeg i en lille øvelse. To på den ene side af bordet skulle vælge mellem hele den række (ca. 10 stks.), der sad på den anden side af bordet. I følge øvelsen havde alle vi, der sad overfor de to, samme kompetencer. Hvem ville de vælge til et job (udelukkende baseret på udstråling og personlighed)?

Begges øjne søgte mine og havde det været op til dem, var jeg blevet ansat på stedet. "Ja," sagde kursuslederen. "Du virker som en meget resourcestærk og karismatisk person." "Tak," mumlede jeg. "Jeg kan nu også blive træt engang i mellem." Alle lo sammen med mig. For det kan man jo. Blive træt af hele tiden at skulle og kunne.

Jeg har været rigtig mange år på jobmarkedet og min naivitet og tiltro til, at en ledelse vil én det bedste, er efterhånden lidt flosset. (og jeg vil slet ikke komme ind på, hvad jeg har måtte stå model til. I ville tro, jeg løj. Men lad os bare sige, at jeg har bevæget mig i et par brancher, der har tiltrukket en bestemt type mennesker, der nok burde holde sig selv lidt ud i strakt arm en gang i mellem).

Det betyder nu ikke, at jeg har opgivet ævret - langt fra. Jeg er bare nået dertil i mit arbejdsliv, hvor jeg selv også gerne vil være med til at bestemme, hvad jeg skal tjene mine penge på og hvordan. F.eks. er jeg meget, meget træt af hit an' run-løsninger, hvor man smækker et standard-web/it-system op til kunderne og så må de selv finde ud af resten. Systemet spiller måske overhovedet ikke, men det er man ligeglad med, for nu har kunden betalt. Eller man har måske en årsaftale på en gang presse, men det eneste man leverer er en tynd omgang presseovervågning. Men katjing 25.000 ned i foret fast hver måned. Eller man udtænker en pissedyr reklamekampagne, som helst skal foregå et sted med masser af sol (om vinteren), fordi man trænger til en tur sydpå. (Sagde jo, at jeg har været mange år på arbejdsmarkedet og har prøvet lidt af hvert.)

Når den slags er sket, har jeg simpelthen fået ondt i min etik-tarm og har følt min loyalitet spredt ud mellem den pågældende kunde og min p.t. arbejdsgiver. Og lad mig være helt ærlig: Den slags slider på mig og så kan jeg sidde nok så meget der med min karisma og min styrke. Derfor har jeg bestemt mig til, at det næste jeg skal bruge min kunnen, min viden og mit personlige engagement til, skal række ud over den almindelige middelklasse-lønscheck. Jeg gider godt investere mig selv i en god sag og jeg gider godt tage det løntab, det reelt er for mig, at vælge helt nye græsgange. Men jeg gør det og jeg vil det - netop fordi jeg har karisma og indre resourcer.