Susling i begivenhedernes centrum

I morges stod jeg op, åbnede mine altandøre og stillede mig klar til at vinke til Barack Obama. Lidt i otte svævede Air Force One ind i min horisont, mens jeg missede mod den smukke morgensol. Jeg tror ikke, at han så det, men jeg vinkede pænt, mens jeg tænkte, at jeg håbede, at der også var lidt klimarelaterede emner på programmet ud over sporten. (Jeg fik også lige vinket farvel, da flyet, som det eneste på himlen inden for min horisont, blinkede i solen og fløj omkap med mågerne.)

I de forløbne timer han har været her, kan jeg garantere jer for, at der er blevet passet godt på ham. Luftværnets helikoptere har cirklet rundt i luften og havnen har vrimlet med frømænd. Det var i hvertfald dem, jeg kunne se og høre. Det skulle vist også vrimle med "hemmelige" servicefolk og andet af samme kaliber rundt omkring i mit nærområde.

Det ville være løgn, hvis jeg sagde, at vi er vant til det, i hvertfald ikke det massive sikkerhedsopbud, der har været i dag. Men det er også lidt sandt, at det ikke er nyt for mig med helikoptere i luften, frømænd i havnen, skovvogne og politi i fuld udrustning. Jeg er nærmest blevet lidt småimmun over for det. For der sker hele tiden et eller andet her, hvor jeg bor.

I går sejlede f.eks. en del IOC-medlemmer lige forbi mine vinduer. Var jeg løbet uden for min dør ville jeg have kunne se den royale challup sejle over til Holmen. Men det gad jeg ikke. Man er vel blevet lidt blasert.

Nå, men det er jo alt sammen fest og farver (og egentlig en lidt stor ting), men der altså et par ting, jeg tænker på og godt kan undre mig lidt over:

1. Nu når man ser direkte transmission med honoratiores, der møder hinanden og står lidt og smalltalker, så tænker jeg: "Hvad siger de til hinanden?" (for har da absolut ikke nogen idé om, hvad sådan nogen siger til hinanden, når de står der og ryster hånd?). Jeg går ikke ud fra, at Barack underholder med sin begyndende jetlag eller, at han er øm bagi af at sidde ned så længe. Hvad siger Per Larsen? Hvad siger Daisy og Kong Henrik? Hvad siger de til hinanden?
2. Det andet er baseret på en lille rask meningsudveksling mig og min underbo imellem, mens vi i går sammen så på skibet ladet med VIP'ere sejle forbi vores vinduer: Hvordan kan man forsvare at bruge så mange penge på nogle selvbestaltede honoratiores (især sikkerhedsopbuddet), når man ikke kan finde ud af at give lidt penge til at få renoveret en institution. I sidste ende så kommer det hele jo fra samme kasse?
   

Bare sådan et par strøtanker! Ellers så er der vel ingen, der undrer sig over, at jeg virkelig elsker at bo her oppe i skyerne i min lille lejlighed midt i begivenhedernes centrum.