kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

23.9.09

Susling om at spejle sig

Når min datter skal ud af døren, så tager det en krig og en madpakke. Vi har nemlig et stort spejl hængende lige ved siden af døren og det fanger hende. Slår sine arme omkring hende og vil ikke slippe igen. Så står hun der og vender og drejer sig. På et tidspunkt går hun helt tæt på og ser sig selv dybt ind i øjnene, mens hun laver sit spejlansigt. Et helt særligt udtryk, hvor hun suger kinderne lidt ind, laver trutmund og vipper hovedet lidt frem.

Jeg ved ikke, hvem det er hun ser derinde eller hvad hun ser. Men det er sikkert som amen i kirken, at det er samme sceance hver gang og det er underordnet, om hun er alene på vej ud af døren eller om hun er sammen med nogen. Hendes kæreste f.eks., der ikke siger en lyd, men bare står tålmodigt og venter på, at hun skal blive færdig med sig selv.

Jeg kan svagt huske, at jeg også gjorde sådan en gang. Jeg husker også svagt, at spejlingen handlede om at finde sig selv eller rettere forsikre sig selv om, at man var tilstede. Ikke så meget om bukserne sad ordenligt eller man havde taget den rigtige bluse på. Det er nemlig en anden slags spejling. En tjekspejling. Slet ikke som den, jeg her beskriver.

Selv er jeg forlængst holdt op med, lad os kalde det eksistentialismespejlingen. Jeg ved godt, at jeg er her midt i det hele. Nu laver jeg mere trækkemaven ind-spejlingen eller tjekke tænderne-spejlingen (så man undgår at komme ud af døren med læbestift og birkes på tænderne.) Eller vedligeholdelsesspejlingen - den hvor man klasker noget creme i hovedet, sætter sit hår og den slags. Jeg bliver også nødt til at lave sætte-kontaktlinser-i-spejlingen. Eller kan-jeg-stadig-tillade-mig-det-her-spejlingen. Men det er altsammen en helt anden type spejling. Og hvis jeg må tillade mig at sige det: En mere moden spejling.

Etiketter:

4 Comments:

At 23/9/09 12:14, Blogger Skribenten said...

Nøjagtig som at høre om Josefine..

Her i huset er det indtil videre kun hende der udfører det ritual, Mira er ikke lige der i sit liv endnu. Det betyder at de herrer der også bor på adressen venter med undren på at komme til på badeværelse eller foran spejlet i entreen. De to teenagerknægte fatter ikke en meter og kigger sigene på hinanden, som hun står der og bare kigger på sig selv.

Lige der er jeg jo heller ikke mere. Trække-maven-ind billedet er nok mere mit stadie og så den der hedder hvor-er-det-besværligt-at lægge-mascara-når man-er-blind rutinen...

Et forstørrelsesspejl er installeret og den lægger også billede til hvad-er-der-sket-med-mine-tænder chekket. Uha da

Mit spejlbillede sender forskellige billeder retur til mig og nogle dage er jeg grumme tilfreds. Andre dage ikke...

Jeg er feks tilfreds de dage hvor lyset ikke virker og badeværelset er oplyst med stearinlys. Hold-da kæft-hvor-ser-jeg-fantastisk-ud dansen bliver da lige taget.

På en solskinsdag om vinteren med træt hår og weekendkluns går jeg bare forbi og spejlet må passe sig selv. Hihi


Man kan jo også spejle sig i mennesker, men det er en heelt anden sag og den kan vi tage en dag ik. ;)


Knus og rigtig god dag smukke kvinde
Henriette ;)

 
At 23/9/09 13:14, Blogger susling said...

Nu synes jeg altså nok, at ham min teensøn -DJ Brockhouse- også kan stave til spejl.Jeg har så bare ikke lige observeret ham igang med eksistenstialisme-spejlingen eller spejlansigtet.

Og jeps i vores alder går man forbi spejle :-)

 
At 23/9/09 14:25, Anonymous ACK said...

Spejle.. hvilke spejle ??? Nåå, dem med sorte lagner over, der hænger på væggen... !! ;)))

 
At 23/9/09 20:21, Blogger susling said...

Det er dem man går forbí, søde :-)

 

Send en kommentar

<< Home