kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

21.9.09

Susling om at blotte sig og blive træt

Nogle gange kan jeg godt blive meget træt i mit hovede. Så træt, at jeg næsten ikke kan indoptage mere. Så træt, så jeg bliver nødt til at trække mig tilbage en stund og sortere i indtryk og udtryk.

Jeg ved godt, at verden er fuld af liv, og at der er så meget man skal nå. Men man kan ikke nå det hele. Der må prioriteres og jeg skal ha' tid til at sortere mine sanseindtryk og fornemmelser. Jeg må også gøre op med mig selv, hvad jeg skal, hvem jeg skal nå og hvor jeg er på vej hen.

Og så må jeg tænke over, hvor meget jeg egentlig vil gi' af mig selv. For jeg synes, at det er vigtigt at blotte sig. Fortælle hvordan man har det, fordi livet ikke kun er marmeladeglas og saft. Vi er jo både godt og skidt. Nogle gange er jeg på toppen og dingler med mine dyre perleørenringe. Andre gange er jeg ved at pisse i bukserne og føler mig forvildet. Så kan jeg selvfølgelig blive skide gal på mig selv over, at jeg ikke kan. At jeg ikke formår at være hende med de dyre perleørenringe og de høje hæle. Gal på mig selv over, at jeg bliver bekymret. Bekymret for om min søn kommer sikkert hjem en fredag aften. Bekymret for om min datter er ok. Bekymret for om min mand trives. Bekymret for mig selv. For hvad er det egentlig jeg skal? Hvordan skal jeg flikke denne hersens jobansøgning sammen og gider jeg overhovedet det job?

Som regel gider jeg ikke være sådan en: En bekymrer. Som regel gider jeg, at være sådan en med energi. Men det er man ikke altid. Og det er vel ok. Jeg er ok og du er ok.

Etiketter:

5 Comments:

At 21/9/09 14:41, Blogger Sifka said...

Det er vi nemlig.

 
At 21/9/09 17:35, Anonymous FivetoSix said...

JA ;-)
Min hjerne ka' også gå død. Hvordan i al' verden skal man puste sig op til et job i et eller andet lille firma i Hvidovre, og med stor "ansjusjasme" (kan ikke lige stave til det) fortælle, at de netop er det verdensfirma, som jeg altid har drømt om at arbejde for....døøøøøøøøøøh ;-)

 
At 21/9/09 18:07, Blogger Skribenten said...

Jeg slår lige fast...

Du er i allerhøjeste grad ok. :-)

Sjældent har jeg mødt en kvinde der i den grad virker ægte, netop fordi der ikke kun er tale om syltetøj og violer. Her får man hele pakken og det er sådan det skal være, og sådan det bliver lettere at færdes iblandt mennesker.
Jeg kan slet ikke holde ud at være i selskab med mennesker, hvor jeg skal bruge energi på at forsøge at regne dem ud, hvor jeg ikke kan se hvem de egentlig er. Man behøver ikke krænge sig selv helt ud, hvis ikke man har lyst til det, jeg bliver bare så træt når jeger i selskab med "perfekte" kvinder, og netop at være bekymret er jo også en del af livet især når man er kvinde og mor.:-)

Vi har vores perleøreringe på også på de kedelige dage, så er det bare kun os selv der ved det. I vores fantasi.

Knus Henriette

 
At 22/9/09 00:57, Blogger Beologen said...

Jeg er enig med den forrige taler :-)

 
At 22/9/09 09:29, Blogger susling said...

Mange tak for alle de fine ord. Jeg blev ramt af fatigue og istedet for at cykle rundt i det inde i mig selv, så skrev jeg det ud og væk.

5-6: Jobansøgninger slider mig op. Jeg kan næsten ikke ha' det. Men det skal jo gøres.

 

Send en kommentar

<< Home