kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

11.9.09

Suslings Oscar-tale

Jeg har fået mig sådan en Award-ting fra en sej kvinde i chilisovs. Temaet for den gør mig rigtig glad, for det er vel sådan jeg er.

Er det så nu, man skal hive Oscar-talen op af baglommen? Ihvertfald er det meningen, at man skal skrive 10 ting om sig selv. Nu synes jeg jo nok, at jeg hele tiden skriver om mig selv, og mig og lidt mere om mig. Men jeg kan da sagtens skrive lidt mere. So here goes.

Ti ting om Susling:
  1. Jeg blev født på Morsdag og ovenikøbet en søndag. Jeg er med andre ord et søndagsbarn (er der ikke noget med, at de skulle være særlig heldige?) I virkeligheden skulle jeg så havde været en abort! Det er jeg ret glad for, at jeg ikke blev.
  2. Jeg elsker min mand -stadig og meget højt. Men jeg vidste jo også, at han skulle være manden i mit liv, den gang jeg som 16 årig, så ham i profil tværs gennem den Grå Hal. Det blev han så også nogle år senere. Den dag i dag kan jeg stadig kigge nydende på ham og synes, at han er min helt.
  3. Jeg har et helt grundlæggende optimistisk syn på verden. Mit udgangspunkt er, at jeg fortjener, fordi jeg er mig og at de fleste vil mig det godt, indtil andet er bevist. Ikke dermed sagt, at jeg er tossegod. Det er bare en meget god idé, at møde verden med åben pande - og at stille krav. For det meste går det jo godt.
  4. Når det så går mindre godt, hvad det jo gør til tider, så er jeg god til at tage problemerne ved hornene og se dem lige i øjnene. Det er ikke altid, jeg kan løse mine problemer på en studs, men jeg mener grundlæggende, at strudsemetoden bare gør ting værre. Det hober sig op det skidt, hvis ikke man tager fat fra start.
  5. Jeg navigerer helt fundamentalt efter mine egne indre værdier. Statussymboler af enhver art er da fine nok, men de skal føles rigtige i maven og hvor meget behøver man egentlig, for at være tilfreds? Om jeg kører i en gammel spand eller en ny summende Audi et eller andet ændrer jo ikke fundamentalt ved mit liv.
  6. Med alderen er jeg blevet mere og mere ligeglad med, hvad andre tænker om mig. Især efter at jeg er blevet 40. Det er faktisk ret fedt.
  7. Som 9-årig bestemte jeg mig til, at jeg ville være sådan én, der skrev og det blev jeg. For mig er der intet mere tilfredstillende i hele verden (øhøm..selvfølgelig er der da lidt andet også (fnis)). Men at skrive er det, der er med til at give mit liv mening. Hvis ikke jeg kunne komme af med alle mine indtryk og tanker eller at lege med ord, ville jeg få pip.
  8. Jeg kan ikke kommunikere med en bestemt type kvinder. Sådan nogle, der synes det hele er skøøønt og bare hyyyyggger sig - hele tiden. Eller i hvertfald lader som om. Eller dem som siger, mænd og kvinder er lige (indtil de så oplever, at det er vi ikke.) Fakkertalt, så synes jeg sgu, vi trænger til noget solid kvindekamp. Men hvor fanden er barrikaderne henne?
  9. Og i virkeligheden så er jeg ret feminin. Jeg har altid været stolt af et være en kvinde. Det var mig i så med knaldende postkasserød læbestift og hår ned til taljen på Uni. i 1980'erne. Den slags gjorde man ikke, hvis man ville tages seriøst intellektuelt! Jeg elsker også rent duftende tøj og planter - det går jeg meget op i. Jeg kan også blive helt ved siden af mig selv, hvis jeg ikke har tjekkede sko, tasker og støvler.
  10. Jeg ved, at jeg var et meget elsket barn. Jeg havde både en mor, en mormor, en morfar, en moster, onkler og min far til at fortælle mig, at jeg var ønsket og elsket. (At det så gik galt senere ændrer ikke på den grundfølelse). Den kærlighed jeg havde fået, mærkede jeg i allerhøjeste grad, da jeg selv fik børn. Det var så nemt at elske dem og gi' videre af alt det, jeg selv havde fået. Det kom bare. Nu er de så store, at de også giver mig igen tifold og noget af det, der gør mig allerstoltest, det er, at jeg kan se, at de er selvstændige, reflekterende og stærke unge mennesker, der kan klare sig og tage fat, når det gælder. Mere succes kan man da næsten ikke bede om!
Nu er det så meningen, at jeg skal sende depechen videre til tre andre. Jeg har ikke helt styr på, hvem der har fået og hvem ikke, men jeg synes, det ku' være sjovt at se, hvad Henriette, Pernille og Fivetosix kan få ud af den her.

Etiketter:

4 Comments:

At 11/9/09 18:39, Anonymous FivetoSix said...

Tak for din award-ting.
Måske laver jeg en hurtig en i morgen, eller senest mandag ;-)

 
At 12/9/09 20:38, Blogger Dana Watsham said...

Jah! Den med at være elsket - det giver et godt grundlag senere i livet.
Tak for ti skarpe fra skuffen ;o)

 
At 14/9/09 11:43, Blogger Pernille said...

Susling jeg har set det, og tusind tak. Det pirre lidt, men er også lige ved at være en smule grænseoverskridende. Men jeg tænker og overvejer og tør måske godt ... en dag :)

 
At 14/9/09 13:54, Blogger susling said...

Det er helt ok, Pernille. Den slags skal være drevet af lyst.

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home