Susling hæfter ender

Uvist af hvilken årsag er jeg begyndt at fatte en vis interesse for at revitalisere mine strikkeevner. Min Skumfidus siger, at det er smart at strikke. Og det kan jo sådan set godt være noget af forklaringen, for jeg vil da rigtig gerne være smart.
Nu har jeg så strikket før - som i gamle dage - derfor ku' jeg hurtigt finde mine gamle strikkepinde frem og inde i mit hovede begynder maskerne at blive slået op.

Lørdag aften var så den aften, hvor jeg rigtig skulle i gang. Jeg havde planlagt en stille aften foran tv'et indstillet på ARD - de sendte Open air koncert med Hansi Mittersee - og en strikkeprøve. Imens skulle min mand så til punk-revival på Christiania.

Klar hyggeplan, syntes jeg selv. Men altså som timerne gik, så ku' jeg godt mærke, at det her projekt ikke lige var i Suslings ånd og da DJ Brok sagde:"Så gå dog ud og hyg lidt med far. Jeg klarer mig,". Jamen så var der lissom lagt op til noget andet end strik og stearinlys. Da jeg så også hørte i min øresnegl, at bl.a. Cockpit Musik og City X skulle spille, så rev det i en gammel cirkushest.

Og hvad skete der? Altså efter at jeg havde konstateret, at mange af os havde overlevet og stadig så godt ud - selv om livets wear n' tear har revet i os, og mange af os er blevet både ældre, tykkere, rundere, blødere, mere gråhåret og alt muligt andet, men stadig var glade - Ja, hvad skete der?

Suspense...suspense...suspense...

Pludselig fandt jeg mig selv dybt involveret i en snak om snoninger, perlestrik og små strikkede bomber...og nu ved jeg så lige, hvordan man laver den slags: man strikker, tager nogle masker ud, vender strikketøjet, strikker nogle masker, vender strikketøjet igen og samler alle masker til én. Mageløst siger jeg bare. Perlestrik fik jeg også lige på det rene - en ret og en vrang -, sådan midt i heftig anarkistisk musik og summen for ørene og så tog jeg lige en runde med en anden om plantefarvning. Især det med Pis-blåt.

Ai, men tænk altså, at man sådan lige kan hæfte ende på sit liv i løbet af nogle få timer!

PS. Og nu kan jeg så sidde her med ondt i ørene. For helt ærligt - spillede de lige så højt den gang vi var unge?

UPDATE: Jeg er rørt til tårer! Den stramtandede strikketante har designet en hel speciel snoning helt til mig! Den skal altså med på min trøje. Tak!