Susling: Kys det så, det satans liv!

Når man bor i en helt almindelig lejlighed med de obligatoriske almennyttige 4 rum og papvægge. Når man har teenagere, der ofte går i seng senere end én selv - eller kommer hjem midt om natten med kæresten på slæb. Når man har en gammel seng, der er alt, alt for gammel og er begyndt at knirke.
Så kan det altså godt være svært, at finde det nødvendige space til at elske sin mand.

Altså elske ham kan man jo altid, men sådan elske med ham. Det er efterhånden blevet lidt af en udfordring. Jeg kan sagtens finde på at klappe ham kærligt bag i og stryge ham. Eller gå en lille tur hånd i hånd. Han insisterer også på, at han synes, jeg er dejlig og tager gerne og glad på mig. Men sådan rigtig finde et space, hvor kun vi to gælder. Det bliver sværere og sværere.

Jeg ved godt, at mine unger er helt på det rene med, hvad sex er. Min datter har en kæreste og spiser minipiller og min søn har haft sin debut. Men det er ikke noget, vi snakker så meget om. Jo...hvis min datter har blærebetændelse, som hun f.eks. har lige nu, så må jeg jo lige diskret sige: "Husk, at gå på toilettet bagefter I har været sammen. Det forhindrer honey moon disease."

Da min søn begyndte at antyde noget om, at han jo havde den her kæreste og at han...., så måtte jeg jo også lige nævne ordet kondom...Men ellers så er vi faktisk ret blufærdige. Jeg vil ikke invadere dem og de skal ikke invadere os.

Netop derfor synes jeg også, at det bliver sværere og sværere bare at være os to. Don't get me wrong! Vi er absolut ikke snerpede. Det er jo alt sammen helt naturligt. Men der er stadig det her helt særlige space, som jeg så gerne vil ha', at vi har i fred.