Susling: Det var så den ferie!

Jeg har vredet den sidste dråbe ud af sommerferien. Jeg har nydt bare at flyde og selv bestemme over min tid. Det har også været dejligt endnu en gang at opleve, at jeg stadig godt kan li' min familie (vi er jo ikke så tæt sammen til hverdag). Og i år har ungerne faktisk været helt igennem fantastiske. Der har været meget få sure opstød og som noget helt nyt, så har de bidraget, så det ikke kun har været os gamle fugleungeforældre, der har fløjet fortravlede rundt med cola og orme i næbet. (Må man godt sige, at man faktisk synes, at det er helt fedt ikke at ha' små børn længere?)

I en del af sommerferien var vi oppe og vande de svenske skove.


Regnen spædede nu godt til, men vi gjorde helt klart vores til, at der forsat kan blive produceret Ikea-møbler i fyr og birk.

Forklaringen er simpel. Vores svenske ferie var helt igennem lavteknologisk på alle måder. Vi havde lejet et lille rødt træhus, der ligger midt imellem Vaggeryd og Ödestuga (det er navnet på to byer, men det lovede jo godt sådan med Vakker og ødestue.)



Selve huset havde været aftægtsbolig for de gamle i torpet og selv om det var godt og velholdt, så var der ikke meget mod cons over det.


Inde i selve det lillebitte hus var der en stor brændeovn/pejs i den lille stue, og i det diminuative køkken var der en alkove og en vettespis.



Der var dog suppleret med et komfur, en mikroovn og en vandkoger. Men der var ingen vand. Vandet var etableret udenfor i et lille køkken, hvor der også var kogeplader.



Selve udekøkkenet, der var overdækket med et tag, fortsatte i en terrasse


Terrassen endte i selve skovbunden.

Ca. 10 meter fra huset var der opført et anneks med ekstra sovepladser, et badeværelse og...tadaaa....et multoa. Hvis man skulle, var det med andre ord, der det foregik. Nu har jeg prøvet at bo uden bad og jeg har også i min barndom haft veninder med et fluepapirbehængt das. Meen, det er jo nogle år siden og som storbyboer, så er man jo efterhånden godt forvænt, så jeg må indrømme, at det her mulltoa lidt tog pippet fra os i starten og der gik vist lidt kuk i peristaltiken de første dage. Til gengæld var der jo masser af græs og skovbund og det er så her vandingen kommer ind. Det var helt Roskilde Festival-agtigt - minus urinstøvet.


Langs med husets grund var der skov og en lille å.


Og på den anden side var der marker. Smukt.



En anden interessant feature ved det lille smukke hus var, at der hverken var tv eller radio. Vi kunne heller ikke få internetforbindelse og som bonus har ungerne ikke udenlandsdækning på deres mobiler.

AAAAAAAAAAAAAhhhhhhhhh. Salig fred! Og ungerne fandt sig i det! Det var fint nok, at de kunne se dvd og høre musik på vores medbragte computere og i-pods. Jeg måtte godt nok bestikke dem med en tur til Jönköping, hvor vi festede løs med Skånepesetas (alt priser sku' nedskrives med ca. 30 %!). Men bortset fra det var al idel lykke.

De dage, hvor vi blev lidt småudtidige, tog vi på tur. Det var ikke det vilde, men udover Jönköping, som der ikke er så meget at skrive hjem om, så besøgte vi Taberg



Helt afgjort et besøg værd. Vi besteg bjerget fra bagsiden langs en vandresti og den eneste grund til, at vi ikke nåede toppen var, at Skumfidusen fik et teenageflip. Den slags gider man jo ikke høre på. Så vi skred ned igen.




Og tog bilen op den officielle vej, hvor vi så kunne stå side om side med alle de andre turister og være lidt skuffede over, hvor friseret, der var på toppen. Vi nåede desværre ikke en tur inde i selve minen.


Men det var helt ok. For jeg tror, vi alle havde vores ultimative mineoplevelse, da vi en sommer gik ind i Kleva Gruvan. Mere Ork og Lord of the Rings-agtig tror jeg næsten ikke, at det kan blive.

Vi har alle en hang til det geologiske. Så selv om vi ikke fik set selve minen i Taberg, så kunne vi supplere vores velvoksne stensamling med endnu en interessant geologisk forekomst. Så nu ligger der noget titanmagnetitolivin ved siden af sten fra bl.a. Etna, Vulcano og Kleva.

Vi tog også en tur til Visingsö, hvor vi lejede cykler og oplevede både rulleglæde, lidt mere friseret natur og regn i stænger. Da vi tog båden fra Gränna (som jeg ikke kan anbefale, det var alt for turistet) ud til Visingsö, var det 23 grader varmt og vindstille, så vi lod regnfrakkerne ligge i bilen. På få øjeblikke faldt temperaturen til 16 grader og skybrud. Da blev jeg dælme glad for, at mine unger er blevet så store, at de godt kan tåle mosten.



Som Skumfidusen sagde, mens vi cyklede afsted der i strid regn og legede B1 og B2:"Mor! Det bedste ved den her familie er, at vi altid får noget sjovt ud af situationerne!"

Jep og så var det også, at jeg hev portmonæen op af lommen og spenderede en gang vafler og kaffe på et lille gæstgiveri. (Nej, min søn er ikke debil. Han leger bare Ork!)



I det hele taget var der ret mange vafler på programmet denne sommer. F.eks. inviterede husudlejeren os på kaffe og vafler, da vi kom forbi for at hente mere brænde til pejsen




og fordi ungerne ikke var med, så lavede hun lige en ekstra stak til dem, som vi kunne tage med tilbage. Ved samme lejlighed inviterede hun os til kalas i det nærliggende Ödestuga. Det skulle være sådan en festlig begivenhed. Jo tak! Da vi et par dage efter dukkede op til kalaset, oplevede vi det ægte bibelbælte i Sverige og svenskernes forhold til kaffe og vafler. Da vi ankom stod de simpelthen i lange køer - alle pensiosvenskerne - for at få tada:...kaffe og vafler! Mens de alle stod der og ventede med dryppende mundvand, underholdt en aldrende Hr. og Fru Svensson os alle med koncert for Sav og dragspel. Man kunne dog også fordrive tiden med at studere gamle traktorer fra 20'erne og frem til 50'erne.

Behøver jeg at sige, at vi droppede vafler og kaffe? Til gengæld måtte jeg lige fyre lidt Skånepesetas af på det lille loppemarked ved siden af. For 15 svenske fik jeg en lille glasvase fra 50'erne, en håndtegnet bog om planter fra 80'erne og noget jeg simpelthen aldrig har haft i min husholdning før: Pålægsgafler. De her var i pletsølv. Således veludstyret på husmormåden er jeg nu bevæbnet til tænderne og klar til at kaste mig ud i tidens seneste madtrend: En dag med højtbelagt smørrebrød.

Alt i alt en super sommerferie, hvor jeg også lige fik kværnet 8 bøger. Men dem fortæller jeg om en anden dag.

Kan Ni ha det så bra!

PS. Jeg vil tilbage. Jeg elsker Sverige!