kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

15.7.09

Susling om karma

Jeg vil ikke vove den påstand, at jeg er et entydigt godt menneske. Det er der ingen, der er. Vi har alle vores mindre heldige sider, som kan være kommet af mange ting, og som vi lukker øjnene for. Derfor synes jeg også, at det er svært, at gøre sig til dommer over andre og deres handlinger. Lige som, når andre gør sig til dommer over mig. Der er jo så mange ting, der kan spille ind. Ting man ikke kan vide noget om eller årsagssammehænge, der gør, at man reagerer, som man gør.

Personligt ville jeg ønske, at der var mindre antipati og selviskhed i verden. Jeg ville ønske, at man kunne give af et godt hjerte og også modtage tilbage i en god ånd. Jeg ville ønske, at man ude i den offentlige sfære overholdt basale færdselsregler og udviste det nødvendige hensyn. Bare fordi det hele skal glide til mindst besvær for alle.

Jeg ved godt, at det er naivt. Og der er da øjeblikke, hvor jeg godt kan fare i flint over noget. Men jeg prøver at beherske mig. Ligesom jeg prøver jeg at bevare roen, når nogen gør sig til dommer over mig. De har ret til at have den holdning, de har og man skal ikke nødvendigvis være venner med alle. Selvfølgelig kan jeg godt blive lidt ked lige i øjeblikket, men jeg siger også til mig selv, at hvis andre har noget, de partout vil hælde i hovedet på mig, så dem om det. Efter jeg lige har rystet det af mig.

Er det mig, der er helt galt afmarcheret, når jeg har det sådan?

PS. Og det som godt kan få min indre punker frem er, når man låner ud af et godt hjerte og så bliver helt almindelige Emma Gad-konventioner ignoreret. Dvs. man ikke husker låneren og giver tilbage inden for anstændig tid. F.eks. som den gang vi lånte en donkraft ud og vedkommende ikke kom tilbage med den. Da jeg på et senere tidspunkt spurgte til den, stirrede hun underligt på mig, og sagde at det gamle lort var da gået i stykker, mens hun brugte den. Æhm! Synes du så ikke, at du burde give en form for kompensation? Den var trods alt i funktionsdygtig stand, da hun lånte den. Det mente vedkommende absolut ikke. Der går min grænse for udøvelse af god karma altså!

Etiketter: