Suslings unger

Nå, men bortset fra det, så går livet sin vante gang her. Skumfidusen er draget afsted igen og jeg har ikke set hende siden tirsdag. Jeg går stærkt ud fra, at det er et sundhedstegn, at hun ikke hænger hjemme hos os hele tiden! Hun har ringet hjem en enkelt gang, så jeg ved, at hun er i live. Men hvad hun lever af, ved jeg ikke. Jeg formoder, at hun får et eller andet at spise - bare en gang imellem. Gad vide om, det egentlig ikke også var sådan med mig i den alder? Jeg husker i hvertfald ikke noget om, at mad havde topprioritet i mit liv den gang.
Siden knivrøveriet har hun ikke haft noget arbejde. Nu er jeg så ikke lige den, der skal råbe:"Så find dig dog et job!" I stedet har vi punget lidt ud til hende. Må være det, hun lever af.

Herhjemme tøfler DJ Brokhouse og jeg så rundt og holder stille sommerferie. Det ville være synd at sige, at vi lægger et hæsblæsende tempo for dagen. Hvilket passer mig fint - lige nu. Det er ikke så mange måneder siden, jeg stæsede rundt med en computertaske og konstant opkastfornemmelse, fordi jeg synes, det var så rædselsfuldt, det sted jeg arbejdede og det jeg lavede. Efter det kan man godt begynde at sætte lidt pris på at lave ingenting. Og i en sommerferietid føles det næsten helt legalt.

Morgenen starter med, at jeg står tidligt op, fordi jeg skal lave kysse-vinkeseance med min mand, der drager afsted til den lykkelige konsulentbranche. DJ Brokhouse står så op sådan ca. ved 12.00-tiden, kommer ind til mig, spiser lidt morgenmad og som fast rutine stiller han sig op foran mig og spænder sine armmuskler. "Jo, da, jeg kan godt se, at de er blevet større!" skal jeg så svare.

Han går ret ihærdigt til den med det her fitness! Nu vil han så også til at male graffiti! Æhm...hans far har vist sagt god for det og sammen har de bestilt noget maling. Man skal jo ikke stå i vejen for kunsten, vel. Han vil male på nogle træplader, siger han...Det håber jeg sandelig også, for jeg har ikke råd til bøden, hvis han nu sku' få den idé, at dekorere et S-tog. Siger det bare. Han blev i øvrigt lidt lang i fjæset, da jeg kom til at fortælle ham, at det sommerhus vi har lejet i Sverige er meget primitivt. F.eks. er der muldjordstoilet. Min søn hader den slags. "Det sku' du sgu da ikke ha' sagt!" hviskede min mand til mig. DJ Brokhouse blev da også ret oprørt og råbte: "Er der overhovedet noget i det hus? El, f.eks.!" Det sku' der så vist nok være - håber jeg.

I det hele taget håber jeg på godt vejr i den uge, vi er afsted. Kan næsten ikke holde ud at tænke på os fire i et lillebitte svensk træhus i silende regnvejr. Sidst det skete brugte jeg det meste af tiden på, at udvikle selektiv hørelse over for teenagebrok. Mand, hvor var de sure. Nogle gange måtte jeg bare sætte mig et sted uden for huset helt alene for at undgå at kværke dem. Og det kan man jo ikke som mor! Altså kværke dem.

Så kryds fingre for godt vejr! Sku' jo nødig ende med, at man udover at være ledig også skal i fængsel.