Susling om hænder og andre gode opfindelser

Har fået min højre hånd igen! Gør det bare så meget nemmere, f.eks. at afslutte toiletbesøg. Må have sovet på den i en akavet stilling eller måske har jeg tævet på nogen i søvne? Kioskmanden fortalte mig i hvertfald en hårrejsende historie om en af hans venner, der drømte, at nogen bed i hans fingre. Da han vågnede, opdagede han, at han havde gnavet godt og grundigt i sig selv....Synes nu ikke, at jeg er specielt vred på nogen eller noget, men sindet kan jo bedrage én.

Tilbragte lørdagens tropeaften i lystigt selskab. Vi bor ud til en kaj med skummende vand. På en aften som i går, er det fantastisk at sidde der. Det er næsten som at være syd på. Når man så samtidig sidder sammen med en græker og en hollænder - som er skægge og rodede på den kreative måde - så er det jo næsten som at have løst en billet til Rhodos. Jeg tror, at jeg har fået mig nogle supervenner på den gammeldags måde - uden fjæsbog osv. Bare helt almindeligt løbende samvær, hvor et venskab begynder at gry.

Nu snakken er på venskab: Skumfidusen har ringet hjem fra Roskilde Festivalen - stortudende. Vi skulle komme og hente hende med det samme. Pigerne i hendes lejr er vist nogle bitches (og lille Pus, jeg tror, du er møghamrende træt og moden til at komme hjem i de familiære varme arme. Skidt være med Yeah, yeah, yeahs). Hendes kæreste Cykelmyggen er også dernede og så var det, at vi velmenende forældre synes, at hun skulle tage sine ting og gå over til ham. Det er sgu' da det, man har kærester til! Det har hun så vist nok gjort nu. Og hvis alt går vel med det - og hun kan klare sig selv lidt endnu - så er vi dem, der skruer jazzhænderne på og skrider til jazzfestival i eftermiddag. Udover jazzhænder medbringer jeg også megaherpessår i kraftig bedring, sommerfødder og almindelig søndagsglæde.

PS: Synes jeg bruger meget tid på, at rådgive mine unger om menneskelige relationer for tiden. F.eks. har DJ Brokhouse hængt ud med en pige, der gerne vil være kærester med ham, men som han siger:"Jeg kan altså ikke finde forelskelsen!" Mit svar var: "Sig det til hende på en pæn måde - du synes jo stadig, at hun er smuk og sjov. Men der er jo ingen grund til, at du er sammen med hende bare for at være en flink fyr. Du har også følelser og ret til at have dem." Så nu har han gjort det forbi. Selv havde jeg ikke nogen til at rådgive mig om den slags, da jeg var ung. Så jeg har intet sammenligningsgrundlag udover min mavefølelse. Men er det ikke meget normalt, at ens børn kommer til én og beder om råd og vejledning?