kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

15.7.09

Susling om gammelhed

Gammel - moster er, bortset fra min bror, den sidste jeg har på min side. Det er hende, der bærer på alle minderne og husker alt det, vi andre ikke kan huske. Gammel-moster er samtidig også min mor nummer to. Når min mor svigtede pga. så mange ting, så var min moster der. Hun havde selvfølgelig sit at slås med og hun kunne ikke altid være der fysisk. Men jeg havde hende og fra hende strømmede der den her ubetingede kærlighed, man har brug for som barn og ung. Det har også altid været hende, jeg har kunne sige ting til, som jeg ikke kunne fortælle min mor, fordi min mor var for mentalt svag til at rumme, at det ikke altid gik mig godt.

Når jeg fortalte Gammel-moster ting, der plagede mig, har hun altid bare slået et stort grin op og er gået i gang med at synge en sang, mens hun gav os en lille svingom.

Hun kan ikke altid rumme, det jeg fortæller og et af hendes personlighedstræk er, at bliver ting for svære, så laver hun samtalemæssige overspring og begynder, at tale om noget perifært og ligegyldigt. Som f.eks. at radiatoren trænger til at blive fixet - det iøvrigt sagt helt uden relevans for den dialog vi har igang.


Hun kan heller ikke få ordene "Jeg elsker dig!" over sine læber. "Store ord har jeg det svært med, " siger hun. Men hell ingen er perfekt og så er det bare mig, der siger det hele tiden og krammer løs. Og jeg garanterer for, at i min egen lille familie, så siger vi det hele tiden: "Jeg elsker dig" er nærmest blevet vores afslutningshilsen, når vi taler i telefon sammen eller når vi bare bliver så overstrømmende glade for, at vi har hinanden. Især mig og Skumfidusen. Men vi er jo også de flagrende i familien. En gang imellem brummer DJ Brok og min elskede det også - helt spontant.

Nu er min moster desværre blevet lidt vakkelvorn. Hun kan slet ikke det samme som tidligere og jeg ved godt, at det er en stakket frist, jeg har hende. Det gør mig sgu' ked. Det gør mig også ked, at jeg ikke kan rumme alle hendes småproblemer. For hvad stiller man op med én, der pludselig begynder, at tale om konsistensen på sin afføring? Eller antallet af hospitalindlægelser? Eller herpessår på røven (undskyld at jeg nogensinde har mit nævnt mit eget (dog på munden) her på bloggen, undskyld, undskyld) eller blodstyrtninger eller den sidste by pass eller kæbeoperationen osv. osv....Når hun går igang, så er det mig, der laver samtalemæssige overspringningsøvelser. Jeg kan ikke ha' detaljerne. Men jeg elsker hende på trods og alligevel. Ubetinget!

Etiketter:

5 Comments:

At 15/7/09 21:00, Blogger Henriette said...

Det er søreme en svær en, den der, for jeg har haft en ret så belastende svigermor i de 17 år jeg var sammen med min eks. En af de ting der ku få mig helt op i det røde felt, var netop det at hun ikke kunne/ville samtaler der handlede om andet end vind vejr. DET ku JEG ikke rumme.

Det gode ved din historie er, art du har en kærlighed til din moster, som jeg aldrig kunne få mtil svigermekanikken. Det syntes jeg er vigtigt at huske på, og gør det vel nemmere at vende det døve øre til sår,blod og andre fluider fra hendes krop. ;) Uha det lyder altså heller ikke lækkert.

kærlig hilsen
Henriette

 
At 16/7/09 08:17, Anonymous visitsen said...

Det er hårdt.

Min stedfar kom hjem fra hospitalet i går efter en blodprop i lungerne og aldrig før har jeg ringet og tjekket op på hans tilstand som i de sidste dage og da jeg endelig kunne komme til at tale med ham, talte vi mest om vind og vejr.

Men der kan sagtens være kærlighed gemt i vinden og vejret.

Og jeg nægter at tro på at det med alder og forgængelighed også gælder min familie...

 
At 16/7/09 09:44, Blogger susling said...

Der nemlig stor kærlighed i mellem os!

Men det at skulle høre på alle hendes skavanker - og ikke have lyst - handler ikke om forfængelighed.
Jeg er på ingen måde sart. Men det er nemmere at forholde sig til en enkelt lidelse og vise sin empati.

Med min moster der der hele tiden noget, der plager hende og det er med til at bryde hendes helbred langsomt ned - bid for bid.

Det er hårdt!

 
At 16/7/09 09:46, Blogger susling said...

Henriette: Jeg har også sådan en svigermor. Til hende rækker min kærlighed ikke. Der er det andre, der må stille op. Hendes sønner f.eks.

 
At 16/7/09 16:03, Blogger susling said...

Undskyld!Jeg læste forgængelighed som forfængelighed...bliver altså snart nødt til, at få opgraderet de her læsebriller. Men den vil man jo helst ikke indrømme, heller..:-/

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home