kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

15.8.09

Susling inviterer til andagt

Ifølge Kresten Drejergaard, biskop over Fyens Stift, så er kirken som rum ikke anderledes end et offentligt toilet. At mene, at kirken som rum blev krænket i forbindelse med aktionen natten til torsdag er noget højstemt sludder, udtaler han.

OK! I den anledning vil jeg gerne invitere til stille andagt på mit lokum. Her er ikke meget plads, men hvor der er hjerterum er der husrum og mon ikke vi kan presse nogle stykker ind, hvis man går ind på, at stå op i badekarret. Her kan vi så diskutere næstekærlighed og bamhjertighed og hvis nogen sku' ha' lyst, kan man da også få sig en solotur som afslutning. Man tænker så godt, mens man besørger.

PS. Jeg har forlængst meldt mig ud af folkekirken, jeg går ind for adskillelse af kirke og stat, jeg er gift på rådhus og mine børn er hverken døbt eller konfirmeret og jeg er ikke en gang sikker på, om jeg tror. Men nu har man da godt nok savet et solidt stykke i sin egen gren. Hvis ikke kirken skulle være et andægtigt og helligt sted, hvad er så? Den gang, hvor min 3 måneder gamle søn lavede en bøh-mand på mig og vi et kort øjeblik troede, at han skulle dø, gik jeg faktisk nogle dage efter ind i Trinitatis med ham i armene og bare sad. Jeg sad og sugede fred og noget større til mig.
Det ku' jeg så åbenbart ligeså godt have gjort på det offentlige lokum på Nørreport Station!
Skam jer!

PPS. Jeg går aldrig i kirke, kun hvis jeg er tvunget til det i forbindelse med dåb, bryllup og begravelser. Men jeg tror, jeg gør det i morgen. Bare som protest. Det, der sker lige nu er for langt ude på alle måder.

Etiketter:

2 Comments:

At 18/8/09 09:12, Blogger Maria said...

Tror ikke at biskoppen kommer på mange offentlige toiletter...jeg vil mene, at der er en verden til forskel - på alle måder...

Men medmenneskeligheden og empatien synes dog at være skyllet ud i toilettet...

 
At 18/8/09 09:59, Blogger susling said...

Hvilken fantastisk lignelse - for nu at blive i jargonen. Det er nemlig lige præcis, hvad de to egenskaber er...

 

Send en kommentar

<< Home