kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

13.8.09

Susling spørger: Kan man være ligeglad?

Lige siden jeg hørte nyheden i morges om, at politiet havde hentet asylansøgerne i Brorsons Kirke i nat, har jeg fjumret lidt rundt om mig selv. Jeg havde ting, jeg skulle ordne. Jeg havde min egen plan for, hvordan jeg skulle komme videre i mit liv og jeg var i gang med at sætte de første spæde papirskibe i søen for noget, som skal være min fremtid. Noget som jeg bestemte mig til den dag, jeg gik hjem fra powerpointhelvedet og vidste, at det var slut. Nok var nok i mit hovede og nu ville jeg have et arbejde, der er i overenstemmelse med mit menneskesyn og mine grundholdninger.

Man kan godt sige, at jeg sådan set er fyldt godt op af mig selv - lige nu. Men kan man egentlig tillade sig det? Kan jeg tillade mig det? Er der ikke ting uden for ens egen sfære, der bare en gang imellem er vigtigere end en selv? F.eks. hørte jeg forleden, at folk skærer deres bidrag til humanitære organisationer væk, fordi budgettet skal barberes. Man vil hellere spare 200 kr,- på et sponsorbarn end på det månedlige digitale tv-abonnement. SUK!

Selv kan jeg også mærke metaltrætheden sætte ind. Der er efterhånden intet vores nuværende regering gør, der kan overraske mig. Bare endnu et lille nøk. Endnu en uanstændighed. Vi er blevet så vant med det, at vi næsten ikke mærker det. Alle os på den rigtige side. Men nu har jeg altså tænkt og det jeg er kommet frem til er, at jeg nok bliver nødt til at pille hovedet ud af min egen rumpet, rejse mig tungt fra sofaen og være med til at markere, at grænsen er overskredet for langt. Karriere-Anders indledte denne her krig uden om et FN-mandat på landets vegne og på et meget spinkelt grundlag. Nu må vi andre så feje skårene op og vise, at vi er et anstændigt folk - et rummeligt folk -og at man stadig kan være stolt af at være dansker.

Hvis andre har det som mig, så kan de jo være med her

Etiketter:

4 Comments:

At 14/8/09 12:22, Anonymous FivetoSix said...

JA! Man kan godt være ligeglad.
Det er jeg.
De der menneskers skæbne er ikke i min magt.
At være drevet ud af eget land må være en stor sorg, men hvad gør de her?
Som flygtninger bør de tage nærmeste trygge land og ikke fare verden rundt.

 
At 14/8/09 12:49, Blogger susling said...

Hm...det kan være en pointe. Selvfølgelig. Jeg tror også, at de fleste helst selv vil være i deres eget land. Lige som du og jeg. Men hvad er det nærmeste trygge land? For tyske jøder var Danmark f.eks. et af de nærmeste trygge lande.Så længe det nu varede. Jeg tror ikke de her mennesker har spekuleret specielt i at komme til Danmark. Så godt er her jo faktisk ikke. Og som det ser ud nu heller ikke særligt trygt.

Men jeg vil gi' dig medhold. Man kan godt være ligeglad. Det var jeg sådan også i lang tid. Det holdt jeg så bare op med at være...

 
At 14/8/09 17:29, Anonymous Anita said...

... og det var jo lige netop irakerne, der var hele hovedessensen i dette her cirkus fra forleden. Ikke demonstranterne som havde placeret sig udenfor kirken. Men de fik førstepladsen på spisesedlen, da de fik "sparket" *suk*

 
At 18/8/09 09:14, Blogger Maria said...

Ja, man kan åbenbart godt være ligeglad. Jeg kan ikke.

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home