Susling savner Birgit Meister

Jeg er holdt op med at forholde mig til politik. Jeg kan ikke overskue det. Eller rettere jeg står måbende med kæben nede på knæene og tænker:"Hvad fanden sker der?" Anders, min mand, siger, at vi bare skal melde os ud af landet og danne vores egen lille private republik. Det er selvfølgelig en løsning om ikke andet mentalhygiejnisk. Under alle omstændigheder så melder jeg mig ud af diskussionsforumet: Hverdag. Orker ikke længere (og slet ikke, når mit politiske vokabularium pludselig skal indeholde begreber som Burka (- og Niqaber) og muskelhunde. )

I sådanne svage øjeblikke ku' man godt ønske sig tilbage til den gang Birgit Meister styrede de politiske paneldebatter på landskanalen.(Billede bragt i Kristlig Dagblad)

Faktisk ku' jeg godt ønske mig, at hun var sådan en transportabel ting, man kunne medbringe i dagligdagen. Så kunne hun bryde ind med mikrofonen, når bølgerne gik for højt. Har man f.eks. en mening, så er der nogle, der kalder en selvretfærdig og bedrevidende. En selvbestaltet pladderhumanist, der ikke udviser respekt for andre. Set fra min side opfører den anden fløj sig nu på nøjagtig den samme måde, som det de skyder andre i skoene. Og så er det jo, at vi lissom står med miseren. For der er sågu da ikke meget fremdrift i sådan noget minusdiskussion og da slet ikke på landspolitisk plan. Please, please Birgit...kom tilbage.

PS. Læste i går, at arbejdsløsheden lige nu stiger med samme fart som under Schlüter og at landets budgetunderskud er ved at nå Anker Jørgenske dimensioner. Jeg er helt sikker på, at det skal en burkakommision og en lov om at holde muskelhunde i snor, nok rette op på!