Suling om penge og børneopdragelse

Min søn har fået sit første rigtige job. Han er blevet servicemedarbejder (et andet ord for flaskedreng) i Superbrugsen. Han har selvfølgelig jobbet for at tjene penge. Det går han ret meget op i - at han nu tjener penge. Han har kun været der i nogle få uger, men han er allerede begyndt at lægge store planer. Han skal både spare op til en BMX'er, købe tøj og en hel masse andet. Jeg synes nu godt nok, at han spiser æggene, før bjørnen er skudt. Men omvendt kan man jo sige, at han har fattet, hvad arbejdslivet går ud på: At tjene penge og at bruge dem hurtigt igen. Han har også allerede købt noget på 'klods' - gennem os. Mere ægte 00'er kan det jo dårligt blive.Min datter er til gengæld på overførselsindkomst p.t. Hver måned får hun de regelmenterede cafépenge. Hun er også ved at opdage, hvad dét vil sige: Nemlig drastiske nedskæringer i det daglige forbrug. Det kan hun godt få en nedtur over.

Heldigvis har det hjulpet lidt, at jeg har ryddet ud i mit klædeskab. Bøjlestangen faldt ned for 27.000 gang og i stedet for som sædvanlig bare at løfte den på plads igen, bestemte jeg mig for at se, hvad der egentlig hang der. Vi har samme højde, men ikke længere helt samme drøjde, så der faldt en del af til hende. Dyrt, dyrt tøj, som jeg måske nok kunne skrue mig ned i stadig, men som jeg bare ikke så lige så flot ud i, som hun ville gøre. Nu hænger alle mine Stella Novakjoler og unika Munthe plus Simonsen-ting så inde hos hende. Og hendes humør har fået en tak op af.

(Hvad jeg så skal gå i, kan jeg ikke helt overskue lige nu, men omvendt har det været rart at skille sig af med det, der bare har tynget. For jeg kommer aldrig mere til at skrue mig ned i en lille str. 38 og jeg gider heller ikke blive mindet om, at det er sådan.

Hver ting til sin tid og jeg har egentlig ikke noget imod, at være blevet lidt matronet.Det passer til min alder og min sindstilstand.)